Nyheder

Nye spillere til Stevnsgade Basket

Det er en fornøjelse at kunne byde velkommen til og præsentere dygtige, erfarne spillere – adskillige med landsholdserfaring og alle med Dameligaerfaring – som tilgang til Stevnsgade Basketballs Dameligahold.

Efter at have fået sølvmedaljer i sidste sæson i Dameligaen, er det naturligvis klubbens ambition at blande sig i medaljefordelingen igen, i den kommende sæson.

Truppen ser på nuværende tidspunkt intakt ud, dog har Iben Soltau fået et attraktivt tilbud i Hørsholm 79´ers og skifter dermed licensen til nord for Nørrebro.

Sarah Eichler kommer ikke igen, men vi forhandler i øjeblikket med Julie Forster og hendes agent, således at Julie måske tager en sæson mere i Stevnsgade. Samtidig drøfter vi og overvejer et samarbejde med en særdeles dygtig postspiller fra USA.

Truppen fra sidste sæson ser derfor på nuværende tidspunkt således ud:

  • Mia Obbekjær
  • Giulia Rapasardi
  • Josephine Kjøller
  • Anne Horsfall
  • Irina Colding Blom
  • Gabi Nedic
  • Ida Tryggedsson Preetzmann
  • Caroline Dan
  • Pauline Schulz
  • Mie Ceccardi

Som nævnt forstærkes truppen indtil videre af:

- Etta Andersen tidligere Stevnsgade spiller, de seneste to sæsoner i Værløse (U-landsholdspiller)

- Cecilie Homann, seneste sæson i Virum (A-landsholdspiller)

- Simone Ceccardi, senest Hørsholm 79´ers (U-landsholdspiller)

- Hannah Sheikh (tidligere U-landsholdspíller), som altid har spillet i Værløse

Dertil kommer flere af Stevnsgades meget talentfulde U-19 spillere, som sandsynligvis vil indgå i Dameligatruppen - og dermed spille både Dameliga og U-19.

Holdet coaches af Igor Gavrilovic. Team manager og ass. coaches vil snarest blive meldt ud.