Nyheder

Ny head coach til SISUs succesrige Dameliga-hold

Efter en svær sæson med mange skader blandt nøglespillerne lykkedes det alligevel for SISU at nå i finalen om Danmarksmesterskabet under Thomas Ginnerups ledelse, og det blev til nogle flotte sølvmedaljer efter en hård serie mod Hørsholm 79ers noget bredere hold, der tog titlen med Roberto Velosa som deres head coach.

Thomas Ginnerup meddelte lige efter sæsonen var slut, at han ikke ville stå i spidsen for SISUs kvindehold i næste sæson, og Roberto Velosa, som lidt overraskende ikke fik forlænget sin kontrakt hos Hørsholm, er nu hyret som ny head coach for SISU.

Roberto har generelt haft stor succes i Dameligaen, hvor han bl.a. har ført Hørsholm til i alt 3 Danmarksmesterskaber og 2 pokaltitler, og han har også stået i spidsen for Hørsholms bedste herrehold i Basket Ligaen i 2 sæsoner med en semifinaleplads som bedste resultat. Derudover har han trænet SISUs 1998 drenge og coachet i Køge og i Falcon.