Nyheder

Ny forretningsfører ansat

Med virkning fra 1. september har DL ansat ny forretningsfører efter at Jesper Johansen havde opsagt sin stilling i løbet af sommeren.

Valget er faldet på 47-årige Robert Rømer. Navnet virker måske bekendt for nogle, for Robert har også være med i Dansk Basket siden 1986.

Robert er fra Bornholm og har været med til at starte Baltic Basket i 1990 inden turen i 1999 gik tilbage til fødeøen for at blive formand for Rønne Basketball Klub.

Igennem en årrække har Robert også være kasserer for Københavns Basketball Forbund (KBBF), dengang det eksisterede.

I 2012 var det atter tid til at drage med hovedstaden hvor Robert bor den dag i dag. Til daglig er Robert special konsulent hos SKAT i København. 

I en kort samtale mellem 2 møder hos SKAT fortæller Robert "at han glæder sig til at tage fat på Dameligaen og ser frem til at gøre produktet endnu bedre end det allerede er."

Golf står også på tapettet hos den nye forretningsfører og af og til kan man også finde Robert med fløjten i mundet, idet Robert er trin-4 dommer og dømmer for DBBF.