Nyheder

Mestrene måtte arbejde for sejren

Man kunne ikke se det var top mod bund i grundspillet af Dameligaen, som mødte hinanden lørdag eftermiddag i Lemvig. Hørsholm 79ers var som vinder slutspillet klar favorit mod Lemvig, som sluttede sidst i grundspillet. Men i mellemspillet kan alt ske, og Lemvig spiller sin mulighed for at få en plads i semifinalerne. Det viste vestjyderne igen mod Hørsholm.

I kampens start spillede Hørsholm meget velorganiseret og kontrolleret, hvilket gav gode skudmuligheder og særligt Meg Wilson var klar for gæsterne fra start og førte an med 12 point i 1. periode. Lemvig gik mere direkte til sagen og søgte mod hurtige afslutninger både tæt på kurven og fra distancen. Den strategi virkede godt for hjemmeholdet, som fulgte godt med i de første minutter. Efter fire minutter har Hørsholm en spinkel føring på 9-11, og det stresser dem tydeligt, at de ikke kan ryste værterne mere af sig. Gode scoringer af Natalee Faupel og Aniese Palmore sikrer en føring på 18-17 til Lemvig med små tre minutter igen. Den føring giver ekstra energi og hjemmeholdet slutter perioden bedst og går til pause med en føring på 24-19.

Lemvig holder føringen i starten af 2. periode, men Hørsholm presser på. Begge hold arbejder hårdt for at få overtaget, og i den proces er Hørsholm mest effektive. Ganske vist får de ikke et afgørende overtag i spillet, men de får flere point i kurven end Lemvig, og med 3 point af Marie-Louise Blyme bliver stillingen udlignet til 29-29 efter tre minutter. Lemvig fortsætter med at misbruge flere muligheder end Hørsholm, men slipper alligevel ikke kontakten. Efter seks minutter er perioden fører Hørsholm 34-36, og ingen af holdene har for alvor fundet opskriften på et overtag i kampen. I stedet bliver spillet lidt rodet, og det løser Hørsholm igen bedst og kan gå til halvleg foran 36-41.

Efter pausen får Lemvig hurtigt kontakt igen. To scoringer af Ani Kolyandrova skaber kontakt ved 40—41. Hørsholm får dog ro på spillet igen, og begynder endnu en gang at udbygge føringen. Midt i perioden er stillingen 42-50, og det begynder at stramme lidt til for Lemvig, som med kun seks spillere må være økonomiske med kræfterne. Hjemmeholdet giver på ingen måde op og viser fortsat god energi. Det lykkes igen at hente ind på forspringet så afstanden komme ned på 53-58 ved periodens slutning. Det hårde arbejde har både kostet kræfter – og ført til 4 fejl til MaKenzie Miller, men kampen er stadig helt åben.

Sidste periode starter med en 3er af Hørsholm, og herefter er afstanden i flere minutter fastlåst på en føring til Hørsholm på omkring 6 point. Ved stillingen 61-67 midt i perioden har begge hold svært ved at få point på kontoen. Men det er endnu en gang Hørsholm, som er mest effektive og i kampens slutning kan de trække fra og sikre sejren på 67-78.

Samlet set var sejren fortjent, men Lemvig fik vist, at afstanden mellem de to hold ikke er så stor, som stillingen i grundspillet viser. Hørsholm kom et stort skridt nærmere semifinalerne med sejren, mens Lemvig stadig skal holde fokus på kampene mod Stevnsgade og SISU i den kommende uge, hvor det stadig er muligt at skabe en overraskelse.

Lemvigs point: Natalee Faupel 23p, Megi Kolyandrova 13p, MaKenzie Miller 13p, Ani Kolyandrova 8p, Aniese Palmore 8p og Charlotte Thomas-Rowe 2p.

Hørsholms point: Ivana Jovanovic 21p, Meg Wilson 20p, Gritt Ryder 14p, Marie-Louise Blyme 9p, Maria Pedersen 8p, Emilie Bornemann 3p og Emilie Bæk 3p