Nyheder

Lemvig stjal sejren til sidst

Det havde været helt retfærdigt, hvis Åbyhøj var taget hjem fra Lemvig med en sejr onsdag aften. Men i kampens sidste minutter fil hjemmeholdet vendt et truende nederlag til en smal sejr på 71-69.

Indtil da havde Åbyhøj siddet på det meste af kampen, og Lemvig havde store problemer med at få spillet til at fungere i begge ender af banen. Kampen var samtidig generalprøve på den kommende pokalsemifinale, og den ser nu mere åben uden, end nogen havde forestillet sig inden onsdagens kamp.

Åbyhøj har ofte gjort det godt på banen i Vestjysk Bank Arena, og onsdagens kamp var en understregning af den konstatering. De grønne var i perioder her, der og alle vegne, og der blev ramt skud fra alle vinkler på banen uf fra et friskt og varrieret offentivt spil.

Tempoet var ganske vist beskedent hos begge hold i kampens start, men det var Åbyhøj, som kom bedst fra start. Lemvig fandt ikke rigtig rytmen, og to hurtige fejl til Tori Waldner påvirkede også hjemmeholdets muligheder. Anført af Ivana Udovalieva kom Lemvig dog bedre med og midt i perioden var det de rutinerede kræfter som tog ansvar på holdene. Fem point af Ivana Udovalieva blev fulgte op af scoringer fra Stephanie Mannamar, hvilket gav en stilling på 10-10 midt i perioden.

Hos Åbyhøj kom flere andre med og gæsterne fik for alvor skudt sig varme, hvilket gav en føring på 10-18. Lemvig har samtidig svært ved at finde effektive løsninger i angrebet, og Åbyhøj ligner et hold, som begynder at tro på muligheden for en sejr. Mod slutningen af perioden kommer Lemvig bedre med igen og efter nogle rodede minutter kan Lemvig begrænse afstanden til 21-23 efter første periode.

I anden periode skruer Åbhøj lidt op for tempoet og aggresiviteten, det betyder at Lemvig stresser i spillet frem ad banen, og det udnytter gæsterne til at udbygge føringen igen. Enna Pehadzic viser vejen for Åbyhøj med 6 point til en føring på 23-31 og Lemvigs forsvar giver alt for mange muligheder til gæsterne. Det skyldes blandt andet at den fysiske fordel slet ikke udnyttes til at hente rebounds i spillet under kurven.

Reka Fejes viser dog vejen for sine holdkammerater og med et par gode indgreb, får hun bremset Åbyhøj og Lemvig kan igen begrænse afstanden. Lemvig kommer på 32-33, men Åbyhøj er ikke færdige med at skyde godt, så de fastholder føringen og genvinder overtaget i spillet. Lemvig hænger ganske vist på, men Åbyhøj spiller bedst og selvom også anden periode slutter rodet, så er det meget rimeligt, at Åbyhøj holder pause med en føring på 36-40.

Mønstret fortsætter i starten af tredje periode, hvor det igen er Åbyhøj, der starter bedst. Lemvigs forsvar står ind i mellem helt stille når Åbyhøj kombinerer sig igennem til nemme scoringer tæt på kurven. Gæsterne viser stor optimisme i spillet og det er ikke til at se, at det er et hold uden ligasejre, der er på besøg.

Samtidig mangler Lemvig struktur og god løsninger i angrebet, og da Åbyhøj kommer foran 43-54 begynder hjemmepublikumet at blive bekymrede. Men så viser Helle Kristiansen effektivitet og med 5 point fra hende er stillingen pludselig helt lige igen ved 54-54- Samtidig begynder Lemvig at tage rebounds, hvilket giver mulighed for at sætte mere tempo på spillet.

Periodens sidste point går dog til Åbyhøj, som kan gå til den sidste pause med et forspring på 54-57, men kampen er åben igen.

Lemvig starter utålmodigt i sidste periode, men Åbyhøj laver samtidig flere turn-overs, så afstanden mellem holdene ændres der ikke på i første omgang.

Spillet er igen rodet, og begge hold misbruger en stribe muligheder. Det giver lidt usikkerhed hos gæsterne og det begynder at blive en smule mere synligt, hvem der er i top og bund af ligaen. Afstanden på omkring 3 point holdes til midt i perioden, men så æder Lemvig sig for alvor ind. Okako Adika sætter godt tempo og Ivana Udovalieva går igen forrest for sit hold. Flere bolde bliver fanget i forsvaret og omsat til effektive angreb.

Med tre minutter tilbage erobrer Lemvig for første gang føringen i kampen med 64-63, men Enna Pehadzic har ikke tænkt sig at overgive sig uden kamp. Med tre point giver hun nyt håb til Åbyhøj, men Ivana Udovalieva svarer hurtig igen med 3 point til Lemvig.

Kampen slutter intent, men er også præget af meget diskussion om kendelser og tidtagning. Åbyhøj tvinges samtidig til at lave fejl på Lemvig for at stoppe tiden, og når hjemmeholdet kommer til straffelinjen er de sikre nok til at sikre den nødvendige føring som giver sejren, selvom Åbyhøj slutter med en 3er på buzzeren.

For begge hold var kampen anvendelig i forhold til pokalsemifinalen. Åbyhøj fik færten af en sejr, og må være taget hjem med en fornemmelse af, at de godt kan vinde. Lemvig blev mindet om, at selvom man spiller mod et hold, som ligger lavere i tabellen, som kommer ingen sejre af sig selv, og der er bestemt ingen grund til at undervurdere Åbyhøj. Så alt tyder på en tæt og spændende semifinale den 17. december kl. 20 i Lemvig.

Lemvigs point: Ivana Udovalieva 20p, Kaitlyn Mathieu 16p, Tori Waldner 12p, OKako Adika 7p, Gillian Abshire 7p, Helle Kristiansen 5p, Reka Fejes 4p

Åbyhøjs point: Enna Pehadzic 22p, Stephanie Mannemar 14p, Bianca Morsøe 13p, Camilla Andersen 9p, Caroline Wich 6p, Julie Høier 5p