Nyheder

Lemvig havde styr på Virum Vipers

Der blev aldrig den store spænding om udfaldet i kampen mellem Lemvig og Virum lørdag eftermiddag.

Lemvig satte sig på spillet ved at udnytte et fysisk overtag i form af Raven Berry og Emily Hatch, og sejren på 87-67 kunne godt være blevet større, hvis Lemvig havde holdt koncentrationen og udnyttet deres muligheder.

I første periode havde Lemvig dog lidt vanskeligt ved at ryste Virum af sig. Selvom man havde en fornemmelse af, at hjemmeholdet havde styr på kampen, så viste cifrene på tavlen ikke den stor forskel på de to hold.

Midt i perioden er afstanden blot 15-14, hvilket især skyldes at Virum er meget effektive på deres skud, mens Lemvig allerede tidligt i kampen får deres point tæt på kurven. Det skulle også blive billedet gennem resten af kampen, hvor Lemvig blot scorer en 3ere mod Virums seks. Sidst i første periode trækker hjemmeholdet dog lidt fra til en føring på 23-17.

Fra starten af anden periode laver Lemvig kampens afgørende ryk og kommer foran 38-21 efter blot tre minutter af perioden. Herefter slækker værterne igen lidt på koncentrationen og Virum får begrænset afstanden til 10 point igen, og den afstand holdes til pausen hvor stillingen er 47-36.

Lemvig forstår kampen igennem at udnytte deres fysik under kurven, det betyder at reboundkampen slutter 58-28 til Lemvig og Raven Berry tager i den sammen godt for sig med hele 22 rounds. Udover de pæne tal, så betyder det også, at Lemvig får mange nemme point tæt på kurven, og det er reelt her kampen afgøres.

I tredje perioder skruer Lemvig så også lidt mere op for tempoet, hvilket både giver flere point på fast break, og en del steals. Hjemmeholdet kæmper dog lidt med koncentrationen og derfor bliver spillet aldrig rigtig godt, men det er godt nok til at udbygge føringen til 66-48 inden sidste periode.

De sidste 10 minutter bliver præget af, at kampen er afgjort. Virum skal dog have ros for at kæmpe til det sidste, så kampen går aldrig helt i stå, men spændende bliver det ikke. Lemvig holder sin føring, og slutter fortjent årets sidste hjemmekamp med en sejr.

Lemvigs Point: Raven Berry 26p (22 reb), Emily Hatch 21p (14 reb), Ivana Udovalieva 18p (5 as), Grace Gardner 5p, Okako Adika 4p (5 as), Helle Kristiansen 4p (5st/5as), Rikke Andersen 4p, Nanna Hansen 3p, Tina Nesse 2p

Virums Point: Ivana Kostic 19p, Stine Bucholdt 10p, Emma Bendix 9p, Cecilie Klussmann 8p (7as), Jeanett Sørensen 5p, Anna kathrine Jørgensen 5p, Louise Godtfredsen 5p, Louise Hansen 4p, Malene Nygaard 2p

Referat skrevet af Rene Jakobsen