Nyheder

Lemvig fik revanche og 3. pladsen

Med en sejr på 76-65 fik Lemvig Basket revanche for sidste weekends nederlag mod Hørsholm.

Sejren betyder også, at Lemvig slutter som nr. 3 i mellemspillet og møder Åbyhøj IF i kvartfinalerne.

I sidste uges kamp fik Lemvig en elendig start og kom stort bagud allerede i første periode. Den erfaring havde vestjyderne lært af, og der var langt mere koncentration fra kampens start. Det havde Hørsholm dog også, og derfor blev det fra starten tæt, og da tempoet samtidig var højt, blev det en start med meget intensitet. Ingen af holdene fik for alvor noget overtag i spillet, men med et par scoringer mod slutningen af perioden gav Lemvig en smal føring på 18-17 efter de 10 første minutter.

Spillet er fortsat livligt i anden periode og begge hold forsøger meget offensivt. Lemvig er lidt mere bevægelige i forsvaret, og det skaber nogle fast-break muligheder, men det giver ikke for alvor noget overtag, for Hørsholm viser god energi og udnytter bredden i truppen. Det er Lemvig som er foran det meste af tiden, men midt i perioden går mange små kald for dommeren imod hjemmeholdet, og det skaber lidt frustration, som Hørsholm udnytter. Joanna Miller viser alligevel overskud og effektivitet i de sidste minutter, hvilket betyder Lemvig kan gå til pause men en føring på 36-32.

Lemvig kommer stærkest ud efter pausen og udbygger hurtigt føringen til 44-35. Det sker med godt forsvar og effektivt angreb. Det kunne ligne en tidlig afgørelse, men Hørsholm lægger sig ikke ned, og gæsterne får midt i perioden lukket af i forsvaret, så afstanden ikke bliver væsentlig større. Lemvig kommer på 48-35, men herefter er de to hold igen jævnbyrdige, og Hørsholm får inden sidste periode begrænset afstanden til 52-42.

Emily White sørger for at give Lemvig en god start også på sidste periode. Med gode scoringer og bevægelig forsvar giver hun Hørsholm problemer, og da flere andre Lemvigspillere følger med, så er det ikke nemt for Hørsholm. Det betyder ikke, at Hørsholm opgiver muligheden for at komme tilbage. Men et aggressivt forsvar lukker de ned for Lemvigs scoringer en overgang, og tilkæmper sig et overtag i spillet. Samtidig begynder Lemvig at se lidt trætte ud, men hjemmeholdet kæmper godt og forsvarer føringen flot. Det er derfor også meget fortjent at Lemvig slutter kampen som vinder, og samtidig finder noget af det spil frem, somd er skal til, hvis holdet skal med i medaljekampene.

Hørsholm og Lemvig kan møde hinanden igen i semifinalerne, hvis Lemvig kan besejre Åbyhøj i kvartfinaleserien.

Lemvigs point: Joanna Miller 25p (8 as), Natalie Day 20p, Emily White 12p (7 stl), OKako Adika 10p, Ivana Udovalieva 9p

Hørsholms point: Amalie Bonde 16p, Ivana Jovanovic 10p, Anne Deleuran 7p, Joy Burke 7p, Marie-Louise Blyme 7p, Line Piecknik 6p, Frederikke Mollerup 4p, Josephine Tullin 3p, Emilie Schirmer 3p, Maja Gerlyng-Hansen 2p