Nyheder

Lemvig Basket vs Åbyhøj IF blev en kopi

Omkring 200 tilskuere fik en god kamp mellem Lemvig Basket og Åbyhøj IF i Dameligaen onsdag aften.

Kampen blev i store træk en kopi af den første kamp, de to hold havde mod hinanden tidligere på sæsonen. Det vil sige en tæt kamp med masser af intensitet, hvor Lemvig var foran med få minutter igen, men Åbyhøj sluttede bedst og vandt 79-88.

Spillemæssige viste Lemvig fremgang i forhold til de seneste kampe, og med lidt flere marginaler på hjemmeholdets side, var det blevet til sæsonens første sejr for vestjyderne.

I kampens start satte Åbyhøj sig dog på spillet og fik en hurtig føring på 2-7, men Lemvig fik minut for minut bedre og bedre fat i spillet. Flere spillere bidrog for Lemvig, men især Sofia Paska have Åbyhøj vanskeligt ved at stoppe kampen igennem. I de sidste minutter af første periode skiftede føringen mellem holdene flere gange, men Åbyhøj kunne gå til pause med en føring på 17-18.

Jævnbyrdigheden fortsatte i anden periode, og der blev kæmpet for hver eneste bold. For Åbyhøj var det Alberte Rimdal, der var dagens bedste, men hun trak flere med sig. Hos Lemvig blev der spillet med fin bevægelse og det gav gode muligheder både tæt på kurven og fra distancen. Ingen af holdene gav for alvor hinanden plads til at få et forspring, men de få gange, hvor afstanden blev på mere end 3 point, var det Lemvig som havde den. Alligevel sluttede Åbyhøj igen bedst, og kunne gå til halvleg for 38-40.

I tredje periode fik Lemvig bedst fat, og havde momentum med flere gode scoringer fra flere spillere. Både Kali König, Madison Dackin og Julia Pöcksteiner var effektive på deres skud og det blev flere gange til en føring på omkring 5 point. Åbyhøj gav dog ikke og Lemvig havde vanskeligt ved at stoppe Alberte Rimdal, som scorede og skabte plads til andre spillere. Lemvig kunne gå til den sidste pause med en føring på 64-63.

Desværre faldt effektiviteten lidt for Lemvig i sidste periode. De første fem minutter blev føringen alligevel fasthold, og også udbygget til fem point igen. Men i kampens sidste fem minutter fik Åbyhøj momentum. To hurtige 3ere eliminerede hjemmeholdets føring, og selvom der blev kæmpet til det sidste, så havde Åbyhøj mest overskud til sidst og kunne lukke kampen med en sejr på 79-88.

Lemvigs point: Sofia Paska 24p (20 reb), Kali König 17p, Madison Dackin 16p (10as), Julia Pöcksteiner 16p, Cristina Andreu 4p og Yana Kozhuhanova 2p

Åbyhøjs point: Alberte RImdal 27p, Mathilde Madsen 18p, Stephanie Jensen 16p, Caroline Wich 7p, Katrine Pedersen 7p, Ida Mark Krogh 6p, Camilla Christeiansen 3p, Nikoline Sandbäck 2p, Lucia Flensborg 2p