Nyheder

Lemvig Basket vinder sikkert over Horsens BC

Det var et skadet Horsens mandskab, der denne lørdag bød Lemvigs damer velkommen. Ikke kun  Karina Weiland og Rebecca Houmøller måtte denne lørdag sidde på bænken. Men også Sarah Bersang sad ude med en forstuvning. Så Horsens spillede uden et par af deres rutinerede spillere, der ellers har markeret sig i starten af denne sæson.

Det så altså ikke lovende ud for hjemmeholdet; men både trænere og publikum håbede, at holdet ikke var hæmmet af sidste uges store nederlag; men kunne finde kampgejst og vilje frem.  Det tegnede udmærket i 1. halvleg.

Begge hold startede langsomt med en del brændte skud og zoneforsvar. Emily White gør det godt i både angreb og forsvar. Pernille Weiland finder Emily under kurven; men Lemvig kommer til flere frie skud og Ivana Udovalieva sætter et par 3’ere.. Første periode ender 11-20.

I anden periode kommer hjemmeholdet godt fra start ved hjælp af godt sammenspil. Horsens svinger bolden rundt og ser efter high-low plays inside og cuts i feltet, hvilket giver mange gode point - delvist pga manglende rotation i Lemvigs zone. For Lemvig gjorde Emily Hatch det godt under kurven og Ivana sætter igen et par 3’ere. Perioden ender 21- 22 og stillingen før halvleg er 32- 42.

I starten af 3. periode er Horsens med; men der går kun et par minutter, så står der Lemvig på resten af denne periode. Hjemmeholdets spil præges af for mange turnovers, og Lemvig kan løbe mange fastbreaks og komme til hurtige points. Helle Vendelbo Kristiansen og Ivana Udovalieva får frie og lette skud. Hjemmeholdets forsvar fungerer ikke.

I denne periode scorer Horsens kun 7 point  mens Lemvig scorer 21.

Alligevel fortsætter Horsens med at kæmpe; men da Emily må ud med sin 5. fejl, er der ikke meget at stille op for det trætte og skadesramte Horsens hold. De forsøger, men kommer ikke til lette skud. De er nu blevet læst af Lemvig, og kampen skal vel bare overstås.

Perioden slutter 13- 25 og Lemvig Basket vinder kampen 88-52

Kampens topscorere:

For Horsens: Emma Dorph : 14 point og Emily White 13 point

For Lemvig: Ivana Udovalieva 21 point og Helle V. Kristiansen 20 point

Referat skrevet af Bente C. Sanchez