Nyheder

Lemvig Basket tog første stik

Søndag aften vandt Lemvig Basket 69-44 over Åbyhøj i den første kvartfinale.

De to hold mødte også hinanden i den sidste kamp i grundspillet for en uge siden, og kvartfinalen var på flere måder en gentagelse af grundspilskampen.

Lemvig sad kampen igennem solidt på spillet og udnyttede sin fysiske styrke effektivt. Et aggressivt forsvar af Lemvig gav en hurtig føring, som kom op på 15-3, før Åbyhøj kom bedre i gang og mod slutningen af perioden fik pyntet lidt på stillingen til 20-14 ved første pause.

Fra starten af anden periode trækker Lemvig fra igen. Afstanden kommer hurtigt op på 28-16 og igen er det fysikken under kurven, der er forskellen på de to hold. Situationen bliver ikke bedre for Åbyhøj af, at man mange effektivitet i afslutningerne. Maria Jespersen rammer dog en flot 3er på buzzeren og reducerer afstanden til 45-25 ved halvleg.

Inden da havde afslutningen på anden periode været rodet hos begge hold, men Lemvig udbyggede alligevel konstant føringen.

Åbyhøj er en anelse mere effektive i starten af tredje periode, og henter lidt ind på hjemmeholdet. Afstanden kommer ned på 47-30, inden Lemvig igen strammer op i forsvaret og lukker af for gæsterne. Herefter udbygges føringen igen, og Lemvig kan gå ind til sidste periode med en føring på 57-34.

Gennem de sidste 10 minutter holder Lemvig afstand til Åbyhøj, og der bliver aldrig for alvor spænding om resultatet. Lemvig sikrer sig et godt udgangspunkt inden kamp 2, som spilles onsdag kl. 19:00 i Åbyhallen.

Lemvigs point: Emily Hatch 23p (12 reb), Sarah Schicher 16p, Ivana Udovalieva 12p, Mallory Moore 10p (10 reb), Nanna Hansen 6p, Karina Pedersen 2p

Åbyhøjs point: Kelly Meredith 12p, Maria Jespersen 10p (15 reb), Camilla Andersen 8p, Sophie Kjems-Krognos 8p, Tine Randrum-Thomsen 2p, Amalie Carlsen 2p, Tanja Laursen 2p