Nyheder

Lemvig Basket kunne ikke stoppe Kama Griffitts

Med 34 point og 7 assists var Kama Griffitts den store profil hos SISU, da de tog en sejr på 64-73 med hjem fra Lemvig.

Spillemæssigt var de to hold meget jævnbyrdige, men Lemvig havde ikke midlerne til at stoppe Griffitts, som stort set ikke satte en fod forkert, og alene i 3. periode scorede 16 point.

Lemvig viste ellers fremgang i spillet, og set fra den vinkel kunne Lemvig gå fra kampen med en god fornemmelse, men hjemmeholdet kunne med lidt mere effektivitet også have taget sejren.

Fra kampens start spillede Lemvig med god energi og bygger en lille føring op. Lisa Murphy og Kaitlyn Mathieu sidder solidt på reboundspillet, og der bliver spillet med god autoritet. Med 10 point i perioden er Lisa Murphy den mest produktive for Lemvig scoringsmæssigt, men det er en god kollektiv indsats, som give holdet føringen. Hos SISU er det allerede fra start Kama Griffitts som markerer sig, godt hjulpet af Catharina Jensen. Gode scoringer udefra af de to betyder, at afstanden kun er 17-15 efter de første 10 minutter.

Fra starten af 2. periode er det SISU som får et lille overtag. Lemvig får ikke angrebsspillet til at flyde og der bliver smidt for mange bolde væk. Et run på 2-10 giver gæsterne en føring på 19-25 efter tre minutter. Den føring holder SISU gennem resten af perioden, og selvom Lemvig slutter perioden godt, så fører gæsterne 28-36 ved halvleg.

Lemvig er ikke helt på plads i forsvaret fra starten af 3. periode, og da Kama Griffitts og Catharina Jensen fortsætter med at være effektive på deres skud, så udbygges føringen til 30-42 inden værterne komme i gang. To 3ere af Ivana Udovalieva og Reke Fejes sætter dog gang i hjemmeholdet, og tilsat god fight i forsvaret så hentes der ind på afstanden til SISU. Ved stillingen 42-46 er spændingen tilbage i kampen, og selvom SISU holder en føring på 53-59 inden sidste periode, så er kampen helt åben igen.

Lemvig kæmper videre fra starten af sidste periode, men får desværre ikke udbytte som fortjent for indsatsen. Begge hold har svært ved at komme til point, og det betyder, at SISU holder føringen omkring 5 point og til slut kan gå fra kampen med sejren. Lemvig fik vist, at der er fremgang i spillet og at der er stort potentiale i holdet. Forskellen mellem de to hold skulle findes i effektiviteten, hvor SISU havde de skarpeste individuelle profiler, hvilket til slut blev afgørende.

Lemvigs point: Lisa Murphy 18p (14 reb), Ivana Udovalieva 15p, Deanna Mayza 10p, Kaitlyn Mathieu 10p (11 reb), Reka Fejes 6p, Magi Kolyandrova 5p

SISUs point: Kama Griffitts 34p, Cataharina Jensen 22p (11 reb), Josefine Vincents 7p, Melanie Elmgreen 4p, Josefine Haabegaard 2p, Cirkeline Rimdal 2p, Helene Dalsgaard 2p