Nyheder

Jævn 1. halvleg i Kildeskovshallen

Kampen var lige i de 2 første perioden men derefter trak SISU fra og kunne vinde forholdsvis stort over Hørsholm 79ers.

Speakeren i Kildeskovshallen kaldte kampen mellem Hørsholm og Sisu et bundopgør, da begge hold havde jo tabt deres første kamp i slutspilspuljen og lå faktisk i bunden.

Begge hold jagtede deres første sejr og det ver nemt at se; intensiteten var rigtig høj i kampens start. Begge hold kørte tempoet op og der blev løbet fastbreaks hele tiden. Gæsterne fik bedre styr på tempoet. De brød Sisus presforsvar uden problemer og kom til mange nemme scoringer under kurven. Hjemmeholdet havde ikke helt så godt styr på deres angrebsspil og lavede mange turnovers i starten. Efter første periode førte Hørsholm, 22-18. 

Kampen bølgede frem og tilbage i anden periode, mere af det samme, hvor Sisu ikke fik stoppet Hørsholms tempo. Men hjemmeholdet formåede at score de sidste 4 points i perioden og gik til pausen med en lille 4 points føring, 40-36.

Kampen var underholdende og i højt tempo. I anden halvleg ændrede Sisu på deres forsvar, stoppede med fuldbane presset og prøvede at tage tempoet ud af kampen. Det lykkedes, fordi at Hørsholm havde svært ved at finde huller i Sisus halvbaneforsvar.

Stille og roligt tog hjemmeholdet kontrolle over kampen og byggede op føringen. Sisu førte med 9 points efter trejde periode, 60-51, og endte kampen med et 19-4 run og vandt dermed kampen med 25 points forskel, 86-61.

Slutresultatet giver ikke det rigtige billede af kampen, der var jævn og spændende langt ind i anden halvleg. 

Hørsholm spillede med masser af energi i starten, men det var som om, at de gav op, da Sisu tog føringen i anden halvleg. Anemone Scheel var stærk i første halvleg, hun scorede 13 points i kampen, deraf 12 i første halvleg. Hele 9 spillere scorede Hørsholm 61 points, ud over Anemone scorede Emelie Schirmer og Amalie Bonde 8 points hver, Ivana Jovanovic 7 (og tog 10 rebounds), Anne Kristensen 5, Frederikke Møllerup og Maja Gerlyng 4 hver og Line Piechnik 2. 


Sisu's angreb var godt i denne kamp, de ramte 56% af deres 2pt skud og 47% af 3'er skudene. Kiki Lund var topscorer med 25 points, deraf 5 3'ere på 7 forsøg. Heidi Anton spillede en meget solid kamp, 21 points og 10 rebounds. Camilla Blands scorede 7 points, men havde hele 11 steals. Katrine Dyszkant scorede 12, Tea Jørgensen 11 (og 8 assists), Nathalie Reshard 6 og Julie Ilsby 4. 

Hrannar Holm, Sisu's træner havde følgende kommentarer: "Det var godt, at vi kunne få lidt flow in vores angreb, vi har ikke bevæget os særlig godt på det sidste, men nu så det bedre ud. Hørsholm spillede rigtig godt i starten og de var vel forberedt på fores pres. Men heldigvis fik vi lukket hullerne i anden halvleg. Nu gælder det at få revanche mod Lemvig på søndag."