Nyheder

Hørsholm 79ers tog sejr mod smalt Lemvighold

Topholdet fra Hørsholm tog en sikker sejr på 52-110 ude mod Lemvig lørdag eftermiddag.

Det var ikke uventet at Hørsholm tog sejren, men med kun 6 spillere kampklar, havde Lemvig ikke mange muligheder for at matche de forsvarende mestre. Lemvig har i denne sæson været forfulgt af uheld, og så sendt som onsdag aftes blev Makenzie Miller føjet til skadeslisten, da hun brækkede en finger til træning. Dermed var blot 6 spillere tilbage hos Vestjyderne som ser frem til en tiltrængt julepause og en frisk start efter nytår.

Hørsholm brugte ikke mange minutter på at afgøre kampen. Tre hurtige 3ere skabte efter blot to minutter en føring på 3-11 og herfra så gæsterne sig ikke tilbage. Hørshom var generelt meget træfsikre, og havde desuden et fysisk overtag, som blev effektivt udnytter. Så selvom Aniese Palmore holder Lemvig i gang med 8 point, så er det ikke nok til at skabe spænding. Hørsholm smider ekstra salt i såret ved at slutte første periode med en 3er på buzzeren til en føring på 14-34.

Lemvig forsøger at trække så meget tempo som muligt ud af kampen, så kræfterne kan strække længst muligt. Det ændrer dog ikke på, at Hørsholm fortsat trækker fra, dog ikke i samme fart som i kampens start. Lemvig forsøger at bruge de midler der er til rådighed, og indstillingen kan man ikke klandre spillerne på.

Ved halvleg er Hørsholm foran 28-59 og efter pausen får kampen mere og mere præg af træningskamp. Holdene viser alligevel god respekt for hinanden og bruger kampen med hvert sit formål. Hørsholm får gang i hele truppen og bruger muligheden til at give de unge spillere erfaring. Hos Lemvig er udbyttet at blive klar til kampene efter nytår, og der var ind i mellem gode takter, som lover godt når truppen er intakt.

Kampen var naturligvis blottet for spænding, men holdene gav alligevel hinanden en fin kamp, og trods et stort nederlag kun Lemvig tage fra kampen med en god følelse.

Lemvigs point: Aniese Palmore 16p, Megi Kolyandrova 11p, Natalee Faupel 10p, Charlotte Thomas-Rowe 7p, Yana Kozhuhavona 4p og Louise Sørensen 4p

Hørsholms point: Layne Murphy 18p, Ivana Jovanovic 16p, Meg Wilson 14p, Marie-Louise Blyme 13p, Josephine Tullin 13p, Emilie Bæk 10p, Emilie Bornemann 7p, Gritt Ryder 7p, Maria Pedersen 6p og Katrine Lassen 6p