Nyheder

Hørsholm 79ers får sæsonens første nederlag af et veloplagt Stevnsgade hold

Så er DL i gang igen efter julepausen. Der er blevet holdt juleferie, trænet, rejst osv. Så det er faktisk lidt spændende, om den tre ugers kamppause har haft nogen effekt på holdene i DL.

Kigger man på stillingen her efter nytår, så danner der sig et billede af det indbyrdes styrkeforhold i ligaen. Hørsholm 79ers har lagt sig suverænt og ubesejrede i spidsen af Dameligaen.

I lørdagens kamp i Nørrebrohallen, skulle man så se, hvordan Stevnsgade og Hørsholm 79ers ser ud efter julepausen.

Sidst de to hold mødtes var i pokalturneringen i december i Nørrebrohallen, hvor det blev til en sikker Hørsholm sejr. Men det skal også bemærkes, at Stevnsgade spillede nok den dårligste anden periode, som noget Dameliga hold i Stevnsgade har spiller siden Nørrebrohallen åbnede i 1973.

Ingen tvivl om, at Hørsholm på baggrund af sæsonens præstationer var klare favoritter lørdag eftermiddag. Men det var også sikkert, at Stevnsgade ønskede at revanchere efterårets tre nederlag til Hørsholm 79ers.

Første periode starter Hørsholm bedst og efter 1:57 bringer Line Piechnik med en 3er Hørsholm foran med 0-6. Først efter 3:42 scorer kampens bedste spiller Emilie Hessedal  Stevnsgades første point i kampen.

Endelig efter 5 min kommer der lidt gang i scoringen fra begge hold, så stillingen efter 7 min er 11-11. Holdene bytter lidt point resten af perioden til første periodes slutresultat 17-15. Men det var tydeligt, at begge hold var tændte og ikke indstillede på, at give modstandere noget som helst i forsinket julegave.

Anden periode skulle vise sig at blive kampens vendepunkt. Stevnsgade spiller fantastisk fokuseret forsvar, hvor man ikke tillader Hørsholm 79ers at løbe deres sædvanlige yndlingsangreb. Det frustrerer Hørsholm 79ers gennem de næste to perioder i en grad, så de har svært ved at komme til scoringer.

Perioden starter med at Maryah Sydnor udligner stillingen til 17-17 og efter 4:32 er det stadigt helt lige 21-21. Men så kværner Stevnsgades forsvarsmaskine løs resten af perioden. Stevnsgade laver et 10-0 run på Hørsholm de sidste 5 minutter til halvlegsstilling 31-21. Stevnsgade vinder perioden 14-6.

Tredje periode starter som anden periode sluttede. Benhårdt og klogt kollektivt Stevnsgade forsvar og et Hørsholm 79ers hold med stadigt større åbenlyse frustrationer over at angrebsspillet bliver ødelagt af Stevnsgades forsvar. Efter 6:25 bringer Maja Gerlyng værterne foran med 17 til stillingen 41-26. Publikum fornemmede, at der var lagt op til Hørsholms første sæsonnederlag.

Men Hørsholm gav på ingen måde op. Der blev fightet og kæmpet for at komme tilbage i kampen. Perioden slutter 16-7 til Stevnsgade, der kunne gå ind til sidste periode med en 47-28 føring.

Fjerde periode blev en lang benhård kamp fra Hørsholms side for at vende kampen, men Stevnsgade var for gode på dagen og vinder også sidste periode med 12-11 og dermed kampen fuld fortjent med 20 point 59-39.

Kigger man på statistikkerne er der faktisk ikke den vilde forskel på de to hold. De skyder begge relativt lave procenter på 3´ere (23% mod 25%), mens Stevnsgade skyder pæne 49% mod Hørsholm 79ers 29% på 2´ere.

Reboundspillet vandt Stevnsgade med 41-34 og endelig har Hørsholm 79ers 19 turn-overs mod Stevnsgades 12.

kampen blev vundet af Stevnsgade gennem forsvarsspillet - ingen tvivl om det. At holde Hørsholm 79ers på 39 point er en flot indsats - og ikke mindst en kollektiv flot indsats.

Kampens store spiller var Emilie Hesseldal med 14 points, 15 rebounds, 5 assists og 6 steals. Men det var uden tvivl Stevnsgade kollektivet der vandt kampen i dag. Kan Stevnsgade blive ved med at præstere kollektivt på samme måde, så melder man sig ind i guldkampen.

For Hørsholm 79ers scorede følgende: Maryah Sydnor 7, Emilie Fogelstrøm 7, Line Piechnik 5, Marie- Louise Blyme 5, Ivana Jovanovic 4, Gritt Ryder 2, Maria Roost Dinesen 2, Maria Forsmann Pedersen 2, Kristine Risager Pedersen 2, Sandra Lind 2 og Josephine Tullin 1.

For vinderholdet scorede: Emilie Hesseldal 14, Marian Sheikh 10, Maja Gerlyng-Hansen 10, Ida Tryggedsson Preetzmann 10, Mathilde Colding-Poulsen 6, Ena Viso 5 og Tea Jørgensen 4.