Nyheder

Hård fight i Værløse gav hjemmesejr

I forsæsonens første træningskampe vandt Åbyhøj over Værløse, så der var nogle ting hjemmeholdet ville have på plads, da de to hold mødtes i Dameligaens 3.runde.

Da begge hold havde tabt deres første to kampe, var det også en intens kamp om at få sæsonens første sejr på kontoen. Værløse var i stærkeste. Åbyhøj stillede op uden Maria Jespersen.

Det blev en fortjent sejr til Værløse på 70-58.

Værløse startede bedst og bragte sig foran 8-3, 14-5 og 22-8. Specielt var Værløses store spillere svære at tackle for Åbyhøjs forsvar. Efter første periode var stillingen 24-12 og Værløse havde godt styr på kampen.

I anden periode ændrede billedet sig Åbyhøjs amerikaner Kelly Meredith tog fat og var sammen med Sofie Tryggedsson Preetzmann de største trusler.
Værløse var halvlegen igennem i man-man forsvar hvor Åbyhøj vekslede lidt mellem man-man og zone.
Åbyhøjs Sofie Tryggedsson Preetzmann ramte et frit 3 p skud på halvlegens slutsignal så Åbyhøj vandt 2.periode 19-14 og stillingen var 38-31, kampen kunne gå begge veje.

Anden halvleg startede Værløse bedst med scoringer af Alexandra Chili og gik fra 38-31 til 45-31.
Tredje periode mindede lidt om første halvleg med Sofie Tryggedsson Preetzmann og Kelly Meredith som de største angrebsmæssige faktorer for Åbyhøj. De to spillere scorede 41 ud af Åbyhøjs 58 p.

For Værløse spillede Alexandra Chili meget solidt imens Rikke Fabricius og Janet Hatfield knoklede løs under kurven. Berit Schelde og Verena Bachler gjorde det også godt.
Ved starten af 4.periode var stillingen 56-44 og det interessante var nu om Åbyhøj ville kunne æde forspringet så kampen blev spændende helt til sidst eller om Værløse kunne holde afstanden. Værløse stod distancen og det tætteste Åbyhøj kom i 4.periode var 58-49. Kampen blev som nævnt ikke tæt til sidst og til sidst løb kampen lidt ud i sandet.

4.periode sluttede 14-14 og dermed en 70-58 sejr til Værløse. Så en 12 points føring efter 1.periode blev efter tre lige perioder til en 12 points sejr.