Nyheder

Grundspillets sidste preview

Tirsdag og onsdag spilles de sidste 3 kampe i grundeserien inden det går løs i slutspillet.

Coach for Hørsholm 79ers (som har vundet grundserien og derved er oversidder i kvartfinalerne) Jesper Krone kommer med med sit bud på de 3 kampe.

BMS  Herlev Wolfpack - Værløse Blue Hawks (tirsdag kl. 19:30)

En kamp som kan blive spændende og velspillet. To hold med en masse virkelig gode danske spillere, som flere gange i sæsonen har vist højt niveau.

Sidst de to hold mødtes, vandt hvert hold en halvleg stort. Værløse vandt deres lidt større og endte med en sejr på 3. Kampen har ikke den store betydning for stillngen, men det er et opgør mod flere spillere i samme årgang, som nok gerne vil have håneretten.

Den afgørende faktor bliver om Frida Formann får lov til at sprudle. Gør hun det, så har Værløse en chance. Ellers tror BMS vinder kvag deres bredde og mange strenge at spille på.

BMS +7

Åbyhøj IF -SISU (onsdag kl. 18:00)

Åbyhøj har været i en opadgående kurve efter julepausen med et par svipsere. Men Alberte Rimdal, som er Åbyhøjs bedste spiller er inde i en god stime, og kan være en stor udfordring for SISU.

SISU har derimod haft det svært især efter at Ida TP har taget en mindre pause. Jeg tror på en sikker hjemmesejr.

Å
byhøj +15

Lemvig Basket - BK Amager (onsdag kl. 18:30)

Det er en lang tur for Amager, og en smagsprøve på kvartfinalerne. Måske bliver enkelte spillere sparet og måske holdes der nogle kort tæt på hånden.

Lemvig viste sidste år, at de kan komme med en stærk slutspurt. Dog tror jeg at Amager er alt for stærke for Lemvig og har mange stærke spillere i truppen.

Amager +15