Nyheder

Godt skydende Lemvig Basket slår Værløse BBK

Værløses damer tabte lørdag eftermiddag til Dameligaens næstbedste hold Lemvig.

Slutresultatet blev 80-66 i vestjydernes favør. Både Værløse og Lemvig kom til kampen med sejre i bagagen og det kunne blive en god kamp. De to hold startede da også godt med flotte scoringer. For Lemvig scorer Helle Kristiansen hurtigt 8 points og Værløses Hanna Sheikh svarer igen med 9 points.

Begge hold var ret effektive i angrebet. Men Lemvig var en smule bedre og derfor var stillingen efter første periode 19-25.

Begge hold skiftede lidt forsvar og i 2.periode og det fik Lemvig mest ud af. Ivana Udolieva var flyvende i 2.periode og ved pausen var hun noteret for 19 points. Ved pausen var stillingen 33-43.

Efter halvlegspausen får Værløse ædt sig tilbage i kampen og får Lemvigs føring ned på 3 points 40-43 og 41-45. Men et godt run fra Lemvig gør at de mod slutningen af 3.periode igen kommer pænt foran med 43-55 og 46-59. Efter tredje periode var stillingen 49-61.

I fjerde periode var spillet ikke videre kønt og Lemvig opbygger en 20 points føring. Da kampen synes afgjort begyndte Værløse pludselig at spille godt og cutter hurtigt 20 points forspringet til 10 points. Slutresultatet blev en 14 points sejr (66-80) altså en fortjent sejr til vestjyderne.

Kort fortalt spillede Lemvig som et tophold og var exceptionelt godt skydende. Holdet sluttede med en skudprocent på 62% !!!! bag 3 points linien.