Nyheder

GO Dream sejr efter rodet forestilling

Virum Go Dream er fortsat ubesejret i Dameligaen efter en sejr over  BK Amager på 51-43.

Hjemmeholdet kom foran 6-0, og Amager formåede kun at score fire point i første periode, der endte 13-4 til Virum. Stillingen ved pausen var 27-16, og efter tredje periode var Virum i front 43-28. Så faldt kvaliteten, men Amager formåede aldrig at skabe spænding om udfaldet.

Det var bestemt ikke nogen stor kamp. En spiller som Gillian Abshire var helt ved siden af sig selv og begik et utal af fejl for skidt. Godt at Virum har Valerie Driscoll, som efter en lidt famlende start fandt storspillet frem og endte på 20 point og 20 rebounds.

Også en fin præstation af Frederikke Mollerup, der fik næsten fuld spilletid, fordi Nikoline Østergaard sad udenfor med en lille skade i låret. Frederikke Mollerup, der er kommet til fra Hørsholm, satte speed på angrebet og var stærk i forsvaret. Til gengæld kan træfsikkerheden under kurven blive bedre.

Amager kom stærkt igen i 4. Periode, som der vinder 8-15 – MEN det var for sent de brudt Virum’s scoringsrække, de kom tæt på men ikke nok

Topscorer for Virum GO Dream: Valerie Driscoll 20, Frederikke Mollerup 11, Ellen Iversen 8, Gillian Abshire 8, Ansofie Schirmer 3 og Emma Braunstein 1.

Topscorer for BK Amager: Catharina Palm Jensen 13, Kelly Hardeman 12, Emilie Fogelstrom 6, Rikke Meisner Andersen 5, Ida Klussmann 3, Emilie Keller 2, Sara Bordin Hansen 2