Nyheder

Flot spillende Stevnsgade Basketball gav stor sejr på 89-63 over Virum Vipers

Stevnsgade Basketball kom for at få revanche – og det fik de. Meget flot spil af Ida Tryggedsson Preetzmann, der styrede kampen for Stevnsgade. Til gengæld må man sige, at Stevnsgade Basketball også fik god plads af et langsomt spillende Virum Vipers, der lavede hele 26 turnovers.

1. perionde starter i meget højt tempo for Stevnsgade Basketball. Meget aggressivt og effektivt forsvar og fart i angrebet. Virum Vipers kæmper dog godt og følger med bl.a. af gode scoringer af Caitlin Ingle. I forsvaret har Virum Vipers det svært og allerede i slutningen af perioden har holdet svært ved at matche tempoet. Stevnsgade vinder perioden med 22-26.

Holdene spiller meget lige i første halvdel af 2. periode. Herefter fortsætter Stevnsgade Basketball det gode og tempofyldte spil. Det stresser Virum Vipers, der begynder at smide mange bolde væk. Det straffes af Stevnsgade, hvor flere spiller ud over Ida Tryggedsson Preetzmann kommer i gang med scoringer. Stevnsgade Basketball vinder perioden med 13-20 og stillingen før pausen er 35-46.

Efter pausen ser det ud til, at Virum Vipers gerne vil ind i kampen igen. Men Stevnsgade sidder tungt på kampen og giver ikke føringen fra sig. 3. periode er dog Virum Vipers bedste og de vinder også perioden med et enkelt point, hvilket ikke ændrer ved, at Stenvsgade spiller i et væsentligt højere tempo end Virum Vipers, der forsat laver mange uprovokerede fejlafleveringer.

4. periode går stort set alt ting i opløsning for Virum Vipers. Kun lige i starten af perioden prøver holdet at komme igen med skudforsøg ude fra, dog uden det store held. Stevnsgade har overtaget kampen og vinder meget stort perioden med 25-9 til slutresultatet 89-63.

Topscorer for Virum Vipers: Caitlin Ingle 25, Rudiane Eduardo 16, Valerie Driscoll 14, Frederikke Mollerup 6 og Maria Høgh 2.

Topscorer fra Stevnsgade Basketball: Ida Tryggedsson Preetzmann 34, Mathilde Colding-Poulsen 17, Emilie Hesseldal 10, Hanna Sheikh 10, Ena Viso 9, Marian Sheikh 5 og Tea Jørgensen 4.

Stillingen i semifinalerækken er nu 1-1.

Virum Vipers og Stevnsgade Basketball spiller deres 3. kamp i semifinalerækken den 27. marts kl. 18.30 i Nørrebrohallen, og 4. kamp spilles den 4. april kl. 19.30 på hjemmebane i Virumhallen.