Nyheder

Flot spil og teknik sikre Stevnsgade damer sejr i 2. semifinale mod Aabyhøj IF

Tidligere på ugen havde vi set en kneben sejr til Åbyhøj IF på hjemmebane (79-73 point) og forventningerne om en tæt 2. semifinale kamp var til stede hos de ca. 200 fremmødte tilskuere i Nørrebrohallen – og det var lige det de fik.

1. periode så vi hurtigt tempo og begge hold skulle spille sig varme. Perioden ender med cifrene 28-27, og holdene følges ad langt hen af vejen.

For Aabyhøj så vi bl.a. Alberte Rimdal træde frem, og for Stevnsgade Basket kæmpede Ena Viso hele vejen igennem og står bl.a. for 14 rebounds. Samtidig får hun også lavet nogle flotte drives og assists gennem kampen. Den efterfølgende periode bliver lige så tæt og ved pausen har vi stillingen 40-41.

Anden halvveg kom hjemmeholdet godt fra start og få minutter inde i perioden bliver der scoret tre 3 point i træk, dette giver lidt pusterum for hjemmeholdet. Efterfølgende viser Nikoline Sandbäck at hun også kan være med og scorer to 3 points. Stillingen efter 3. periode viser en kneben føring til Stevnsgade Damer med 4 point (61-57).

Det gennemgående tætte opløb ses også i 4 og sidste periode, hvor begge hold også får holdfejl. Her ser vi at det er marginalerne der skiller de to hold fra hinanden. Mathilde Colding-Poulsen viser utrolig sikkerhed på sine straffe, og det er bl.a. med til at sikre en 5 points sejr til hjemmeholdet med slutcifrene 90-85. Alt i alt en flot og intens kamp hvor begge hold kæmper i disse vigtige kampe hvor alt tæller.

Næste kamp er onsdag d 10/4 kl. 18.30 i Åbyhallen.

Kampens topscorer blev fra Aabyhøj IF var Alberte Rimdal med 24 point(heraf 5 3 point) samt Nikoline Sandbäck med 17 point.

For Stevnsgade stod Hanna Sheikh for 21 point og Mathilde Colding-Poulsen havde 20 point.