Nyheder

Flot kulisse gav desværre ikke hjemmebanesejr til BMS Herlev Wolfpack

Til dagens kamp mod BK Amager havde Wolfpack satset på at samle minimum 200 tilskuere for at give begge hold en god kulisse og forhåbentlig kunne få revanche for et nederlag i starten af sæsonen på udebane. Første del lykkedes med hele 253 tilskuere, hvor størstedelen gjorde hvad de kunne for at hjælpe det unge damehold. Selv med tilskuernes hjælp kunne hjemmeholdet desværre ikke få en sejr i hus mod rækkens nummer 3 som med dagens sejr rykker op på andenpladsen.

Siden første kamp havde Amager fået tilgang af endnu en amerikaner Dynn Luaepepe og kom i den grad til at sætte sit præg på kampen fra start. Som speakeren nok så rigtigt sagde efter 5 minutter, hvor Luaepepe scorede dit 9 point. Nu fører hun 9-8 da ingen andre fra Amager havde formået at komme på tavlen.

Hjemmeholdet kom dog godt fra start og havde flere strenge at spille på i starten. Hele 5 spillere kommer på scoringstavlen i 1. periode som slutter 20-23.

Anden periode bliver lige så tæt som første og mens Wolfpack får lidt bedre fat i Luaepepe træder andre spillere i karakter for udeholdet, som midt i perioden får skabt den hidtidige største føring med 5 point 30-35. Hjemmeholdet vil det dog anderledes og igen har vi 5 forskellige spillere på tavlen hvilket bringer os på 36-35 med kort tid tilbage af perioden. Desværre får Amager 5 hurtigere point og kan gå til pause med stillingen 36-40.

Sidste kamp var Amagers høje spiller Valerie Driscoll meget dominerende i feltet. I dag knoklede hun som altid men Cecilie Jessen gjorde et kæmpe stykke arbejde på at holde hende in-side og ved pausen har hun kun scoret 4 point.

Efter pausen kommer Wolfpack rigtig godt ud og med 5 point af Gudmand og 2 fra Cecilie Jessen er de igen i front 43-40. Et 2-12 run til udeholdet, som kommer i gang med deres 3-points-scoringer giver stillingen 45-56 og da Wolfpack den sidste del af denne periode har svært ved at komme til kurven men kun scorer på straffe ender perioden 49-58.

Intet er afgjort endnu men Amager spiller en god 4. periode og hos hjemmeholdet er der lidt langt mellem scoringerne. Desværre bliver det kun til 7 point i sidste periode og da de i slutningen sætter alt ind på at vende kampen staffer Amager det og løber fastbreak i den anden ende. Periode slutter 7-19 og kampen ender med en sejr til udeholdet, som nu ligger nummer 2 i DL på hele 56-77.

For hjemmeholdet skal fremhæves Cecilie Jessen for super flot forsvar og hele 11 rebounds. Katrine Jessen og Caroline Glud følger også godt med i rebound statistikken med henholdsvis 10 og 9 rebounds. De bliver dog alle overgået af Driscoll med hele 15 rebounds. Thea spiller en flot kamp og får i forsvaret styr på Luaepepe samtidig med hun er en trussel i angrebet ligesom Emilie Gudmand altid er det. Unge Bianca Braikia kommer ind og gør en god figur og går uimponeret til opgaven bl.a. med en block af Dynn Luaepepe.

Topscorer i dagens kamp for BMS Herlev Wolfpack var Emilie Gudmand med 16, Thea Mikkelsen 11 og Caroline Glud 11. For Amager var det Dynn Luaepepe med 31, Ida Klussmann 17 og Valerie Driscoll 12.

En flot kulisse gav en spændende kamp i 3 perioder og vi håber vi kan formå at samle lige så mange mennesker fremover til vore DL kampe.

Næste kamp er for Wolfpack på fredag mod Sisu mens BK Amager først d. 9/2 tager imod Værløse BBK.