Nyheder

Falcon slår BK Amager

De to hold havde spillet mod hinanden 2 gange i forsæsonen, med een sejr til hvert hold. Amager kom til Büllen med et hæderligt hjemmebanenederlag til Hørsholm og Falcon kom med en udebanesejr i Horsens.

Der var således lagt op til en spændende kamp.

Amager kom godt fra start og det stod hurtigt 7-2 til Amager inden Falcon vågnede op og sluttede 1. periode med et 10-0 run og vandt 1. periode 15-10. I anden periode stod der Falcon på det meste og hjemmeholdet kunne gå til pausen med en 40-19 føring.

Amager begyndte 3. periode lige så godt som de havde begyndt kampen. De lavede et 9-0 run inden Falcon fandt melodien igen. De sidste 5 minutter af 3. periode vandt Falcon 16-2.

Når 4.periode begynder med en 56-30 føring til det ene hold så løber 4. periode ofte lidt ud i sandet og det var også tilfældet i denne kamp. Begge hold eksperimenterede en del og resultatet blev derefter: 74-48 (15-10, 25-9, 16-11, 18-18).

Der var strømproblemer i Büllen og derfor ingen statistik.

Topscorer for hjemme- og udebanehold:

Jess Fuller, Falcon 18 points
Emilie Fogelstrøm, BK Amager 13 points