Nyheder

Falcon besejrer Horsens BC

Der var gået 7 uger siden holdene sidst spillede mod hinanden i den første kamp i turneringen hvor Falcon vandt på en rigtig god 1. halvleg.

Idag havde begge hold således 7 ugers liga-erfaring med i bagagen. Horsens har stadig ikke vundet men spiller bedre og bedre og Falcon kom fra et 16 points nederlag ude hos SISU.

I første periode kom Falcon bedst fra start med en hurtig 4-0 føring og et 8-0 run midt i perioden til en 24-15 Falcon føring ved slutningen af perioden.

Anden periode blev mere lige til halvlegsstilling 39-30. Falcon pressede som sædvanlig hele tiden uden af få det store ud af det end at trætte Horsens, som dog skulle vise sig at blive en god investering. Horsens havde bestemt sig for at gå hårdt til Jess Fuller, hvilket medførte at Horsens hurtigt kom i fejlproblemer.

Falcon kom ud til  3. periode med en helt anden koncentration og inden der var gået 5 minutter var Falcon foran 54-35 og kampen var reelt afgjort. 3. periode endte med stillingen 60-45 og kampen 83-54 (24-15, 15-15 21-15, 23-9). Horsens løb tør for gas i 4. periode.

Begge hold spillede væsentligt bedre basketball end for 7 uger siden. Nu er det ikke kune Julie Ravn og Sofie Wich der bidrager for Horsens, men hele holdet er langt mere oppe på tæerne. Især Sarah Bersang gjorde sig godt bemærket. Falcon spillede alle 12 spillere mellem 12 og 29 minutter og alle 12 spillere scorede. Er der en statistik nørd derude som kan sige hvornår det sidst er sket i en dameligakamp.

Topscorer for hjemme- og udebanehold:

Jess Fuller, Falcon 21 points og Sarah Bersang, Horsens BC med  17 points

referat skrevet af Ole John Nielsen