Nyheder

En klar sejr til 79ers

Kampen var knap i gang, før Martin Madsen valgte at tage en time out. Men hverken den eller en hurtig udskiftning af første line up gav de ønskede resultater.

Brændte skud, et forsvar, der ikke var på plads og turnovers prægede Horsens spil denne første periode, mens Hørsholm scorede hurtigt og let i den anden ende. Horsens fandt ikke sig selv eller hinanden. Desuden kom de i fejlproblemer. Perioden sluttede 7- 20.

I 2. periode har Hørsholm et run på 10- 0 før Horsens får scoret. Men så kommer de også tilbage med tempo og energi. Et flot comeback, der viste lyst til at angribe kurven og et forsvar, der  fungerede. 2. periode kunne Horsens have vundet, hvis ikke de havde brændt deres sidste skud 8 sek. før tid. Hørsholm vælger at tage en time out, får sat deres spil op, og Horsens tillader en fri Laura Dalsgard at score en 3’er i sidste sekund. Perioden ender 17- 18.

Stillingen før halvleg er 24-38.

Efter halvleg kommer Hørsholm absolut bedst fra start. Horsens angreb er meget individualistisk. Bolden bliver ikke spillet rundt og Hørsholm stjæler bolden. Horsens kommer for langsomt op ad banen og kommer derfor flere gange ikke til skudforsøg, inden 24 sek. uret løber ud.

Spillet fungerer ikke for Horsens, som nu er meget frustrerede og igen kommer i fejlproblemer. Sarah Bersang må ud med 5 fejl. Alt ser derimod ud til at lykkes for Hørsholm. De har i denne periode ingen problemer med at komme til frie skud eller til kurven. 3. Periode er således en gentagelse af 1. periode: 7- 26. Der står nu 31- 64.

Kampen er afgjort, og det bærer sidste periode præg af.
Horsens dækker i periodens dog tæt op, og Hørsholm kommer ikke til så mange afslutninger; men i angrebet har Horsens ikke overblik til at spille hinanden, hvilket resulterer i mange individuelle beslutninger og forsøg, der ikke lykkes. Hørsholm vinder uden problemer kampen.
Perioden ender 12- 13. Og kampens resultat er således: 41- 77
Selvom det for Horsens BC stadig ser sort ud, så er det vigtigt, at frustrationer og panik igen erstattes af tro, vilje, gejst og samspil.