Nyheder

En dyr sejr for SISU

To spillere måtte på skadestuen når Sisu vandt over Stevnsgade 77-71, søndag eftermiddag i Kildeskovshallen.

Der var kun spillet halvandet minut når Sisu's starter Tea Jørgensen, måtte bede om udskiftning, fordi at hun havde landet forkert på sin fod. Det gjorde rigtig ondt og hun kunne slet ikke stå på højre benet. Sandsynligvis drejer det sig om fibersprængning i læggen, en gentagelse af en skade Tea havde for to år siden.

I stedet for Tea kom Nathalie Reshard på banen og efter lige præcis de næste halvanden minut landede også hun forkert og vred om på sin ankel. Røntgen billeder på skadestuen viste dog, at intet var brækket. Det forventes ikke, at de to spillere vender tilbage på banen før januar. 

Men uanset skadeshistorier, så begyndte kampen i højt tempo fra begge hold. Hjemmeholdet var varmere i starten, især Kiki Lund der sætte tre 3-ere i første periode som endte med 13 points føring, 31-18.

I anden periode gik hjemmeholdets angreb i stå, mens gæsterne fra Nørrebro formåede at finde vejen til kurven. Julie Forster og Sarah Eichler kørte igennem Sisu's forsvar, igen og igen, og enten scorede selv, eller fandt frie spillere under kurvene. Stevnsgade vandt anden periode 18-11 og halvlegsstilling var dermed 42-36 til Sisu. 

Tempoet blev lavere i anden halvleg, men Sisu´s lille føring på mellem 5 og 12 points var forholdsvis sikker hele kampen. Med to minutter igen førte Sisu 71-59 men Stevngade fik reduceret føringen med skud udefra fra Sarah Eichler og Pauline Schulz. Resultatet blev en Sisu sejr på 6 point, 77-71. 

Som sadvænlig spillede Julie og Sarah de største roller for Stevnsgade. Julie scorede 26 points på en 11/17 skydning og tog 16 rebounds. Sarah scorede 16 men fik desværre ikke ramt sine 3'ere i dag. Pauline Schulz scorede 10 points. Gabriella Nedic spillede også en fin kamp, ramte på alle af hendes 3 skud og scorede 7 points. Stevnsgade dominerede reboundsspillet, de tog 45 rebounds imod kun 27 hos hjemmeholdet. Begge hold var forholdsvis godt skydende i en vel spillet kamp, men Stevnsgade lavede, som mange andre hold, lidt for mange turnovers mod Sisus forsvar, 24 i alt. 

Sisu holdet startede godt men de fik ikke stoppet de to amerikaner hos gæsterne, selvom Katrina Dyszkant gjorde en god indsats i anden halvleg hvor hun holdt Julie Forster på "kun" 8 points. Katrina spillede hele 37 minutter, scorede 11 points, tog 6 rebounds og stjal 6 bolde. Derudover scorede Kiki Lund, (13 points plus 8 assists), Heidi Anton (13) og Camilla Blands (11) de fleste points for Sisu. Med både Tea og Nathalie ude måtte de unge Sisu spillere, Mathilde Colding-Poulsen, Julie Ilsby og Clara Laursen tage et større ansvar. Det gjorde de rigtig godt, alle tre. Mathilde og Julie scorede 9 points hver, og Clara scorede 2 points og tog 3 rebounds. Charlotte Jørsboe spillede også en fin kamp og scorede 7 points.  

Hrannar Holm efter kamp: "Det var en dyr kamp. Det gør mig ondt for både Tea og Nathalie at de blev skadet i dag. Jeg håber virkelig på, at de snart kommer tilbage, på deres egen vegne og holdets. Vi har fire kampe indtil jul og det bliver er hård periode for os, ingen tvivl om det. Vores fokus er på pokalkampen i midten af december, men selvfølgelig vil vi gøre alt til at spille så godt vi kan indtil de vender tilbage. Måske bliver vi tvunget til at ændre på et par ting. I dag fik vi slet ikke styr på Stevnsgades amerikanere, vores forsvar kunne ikke stoppe dem. Vi har tid nok til at tænke på det inden vi spiller imod dem igen. Men Stevnsgade holdet havde masser af energi, det fortjener de et stor ros for."