Nyheder

DL ansætter ny forretningsfører

Med virkning fra 1. august har DL ansat Jesper Johansen som ny forretningsfører for landets bedste damerække.

Jesper er 43 år gammel og og kommer fra Værløse BBK, hvor han har trænet hold igennem mange sæsoner, hreunder klubbens bedste damehold. Udover trænergerningen i Værløse BBK har Jesper også trænet damehold i Aabyhøj IF , Hørsholm79ers, BMS og Virum Basket.

DL er helt sikker på at Jesper er den rigtige person efter Anders Stuhr Jørgensen, da Jesper altid har brændt for damebasket og ser frem til et godt samrarbejde, som nok skal resulterer i at DL udvikler sig yderligere.

Jesper er allerede startet i jobbet og ser frem til den spændende udfordring. Og efter at have brugt en del år på at være træner bliver det uden tvivl en spændende udfordring at skulle arbejde med den mere organisatoriske del af dansk basketball

Direktør i Danmarks Basketball Forbund, Rasmus Winkel siger om ansættelsen af Jesper " DBBF er rigtigt glade for at Jesper vil påtage sig opgaven, og at han både kan sikre noget kontinuitet og samtidigt være med til at sætte gang i udviklingen af dameligaen.”