Nyheder

De 3 første runder i årets DL er offentliggjort

DL har netop offentliggjort de første 3 runder af turneringsplanen for DL 2016/17 og sæsonen skydes igang lørdag den 8. oktober i Amagerhallen. Her møder BK Amager på hjemmebane sidste sæsons bronzevindere fra Lemvig Basket.

Med 7 hold i årets DL spilles der 3 kampe pr. runde. De 2 øvrige kampe i 1. runde er begge søndag den 9. oktober hvor Stevnsgade SuperWomen får besøg af Aabyhøj IF og SISU tager mod Hørsholm 79ers i Kildeskovshallen.

Guldvinderne fra Virum GO Dream er oversikker i 1. runde.

DL spilles i denne sæson som en trippelturneringen hvor de 7 hold spiller mod hinanden 3 gange. Dette betyder at der spilles 21 runder i grundserien, som afsluttes den 4. marts 2017. Herefter går det løs med slutspillet.