Nyheder

De 10 coaches er på plads

Her små 2 måneder før at det går løs i DL 2013/14, har alle 10 hold sine trænere på plads og her kommer en kort gennemgang af de enkelte hold.

SISU
Danmarksmestrene fra SISU fortsætter med Hrannar Hold ved roret, men får nu hjælp på sidelinjen af Thomas Ginnerup-Nielsen, der tidligere har coachet både dame- og herrehold på højeste niveau.

SISU har meldt ud at holdet vil være uden amerikanske spillere i sæsonen, så det bliver spændende at se om niveauet holdet til endnu et DM. Du kan se SISU`s foreløbige roster ved at klikke her.

Falcon
Sølvinderne fra Falcon har sagt farvel til 2 x Ole, henholdsvis Nielsen og Vinzent som udgjorde trænerduoen i sidste sæson. I stedet er den tidligere BL-spiller Thomas Soltau kommet til. Thomas er et forholdsvis uskrevet blad i coach-sammenhæng og har senest coachet U18 i SISU.

Kan Falcon med Thomas ved roret blande sig i toppen og er der spillere der følger med Thomas fra SISU?

Falcon har ikke meldt noget ud omkring sit hold endnu.

Lemvig Basket
Thomas Johansen har forladt bronze-vinderne fra Lemvig Basket og bliver erstattet af amerikanske Brianne Finch, som kommer til Danmark med 11 års erfaring fra amerikansk collegebasket.

Lemvig Basket har allerede meldt ud af holdets 2 store profiler Emily Hatch og Ivana Udovalieva fortsætter i det Nordjyske og der er også kommet tilgang af 2 norske spillere, så mon ikke at Lemvig Basket er med i toppen igen. Alt andet vil vel være en overraskelse.

Du kan se Lemvig Basket foreløbige roster ved at klikke her.

Værløse BBK
Værløse BBK der sluttede sidste sæson på 4. pladsen har sagt farvel til Jesper Johansen og god dag til portugisiske Eugenio Rodriques, der har trænet klubhold på forskellige niveau hjemme i Portugal. U18 Dame-landsholdes coach, Anja Andersen er også blevet tilknyttet holdet og vil helt sikkert være en godt match for det unge hold.

Værløse BBK holder kortene tæt inde til kroppen og der er ikke meldt noget ud endnu omkring spillertruppen.

Hørsholm 79ers
Hørsholm 79ers valgt i god tid inden sidste sæson sluttede at opsige samarbejdet med Johan Enbom og stedet for skal Nemanja Jovanovic være headcoach, efter en tid som assisterede coach for herreholdet hos 79ers.

Der er intet nyt fra 79ers omkring spillertruppen, men mon uanset hvad, at 79ers kommer til at være med i toppen af BL.

BK Amager
Todd Anthony fortsætter hos BK Amager, der havde en godkendt sidste sæson. Nu er det forholdsvis unge hold blevet 1 sæson ældre og mon ikke at det kan mærkes på resultaterne.

Heller ikke her, er der meldt noget ud omkring spillere på holdet, så et slag på tasken er at BK Amager vil være et af holdene i midten, men helt klar har potentiale til at gå i slutspillet.

Aabyhøj IF
Aabyhøj IF har hentet Thomas Johansen i Lemvig Basket og har sagt farvel til Thomas Press. Dan Kristiansen skal fungere som assisterende coach og det ny team bliver spændende at følge.

Der er ingen informationer omkring spillertruppen, så om de Grønne stiller med samme hold som i sidste sæson vides ikke.

Horsens BC
Det sidste af de 8 hold som var med i DL 2012/13, Horsens BC har også fået ny headcoach. Lukas Varga der til dagligt sommer for Horsens IC i BL, skal være manden der skal videreudvikle holdet.

Horsens BC havde en tung sæson hvor det blev til lutter nederlag, men mon ikke at det nok skal lykkes at komme på pointavlen i år, hvor Ligaen ser ud til at blive en anelse tættere.

Hvem Horsens BC sender på banen i den kommende sæson vides ikke.

Virum Vipers
Virum Vipers er nye i DL i denne sæson efter at have vundet play-off over Stevnsgade Basketball Klub. Headcoach Turi Høgh, der tidligere har coachet BK Amager i DL, forsætter og med hendes store rutine bag taktik-brædtet skal Virum Vipers nok klare sig i sin come back sæson.

Mon ikke at Serbiske Ivana Kostic forsætter sammen med det meget unge hold, der altså nu får chancen i den bedste række.

Stevnsgade Basketball klub
Det sidste og 10. hold i årets DL er Stevnsgade Basketball Klub som efter en dels års fravær endelig er tilbage i den bedste række igen. Peter Kjøller der førte holdet til play-off i sidste sæson er blevet udskiftet med Mogens Thygesen, som senest har været i Hørsholm BBK.

Mogens store trænererfaring kan vise sig at være meget vigtigt for det unge Nørrebro-mandskab.

1. runde i årets DL skydes i gang med 4 kampe lørdag den 28. september og 1 kamp søndag den 29. september. Du finder hele turneringsplanen ved at klikke her.