Nyheder

Dag og nat i Aabyhallen

Aabyhøj IF havde lørdag besøg af det ubesejrede tophold Hørsholm 79ers. Gæsterne manglede Gritt Ryder, som blev skadet i onsdagens sejr over BMS Herlev Wolfpack, så det var spændende om Aabyhøj kunne stille noget op.

Gæsterne starter bedst bl.a. på to tre point scoringer af Alyssa Radar. Caroline har også en god åbning på kampen med Aabyhøjs første 6 point. Flot angrebsspil præger de første 4 min, som Hørsholm vinder 15-10. Seks point af Alberte Rimdal bringer Aabyhøj foran 16-15 og det positive spil fortsætter resten af perioden, men nu er det hjemmeholdet som er ovenpå. Det hele slutter 24-20.

Det flotte spil fortsætter i starten af 2. periode med hele 17 point scoret på de første 90 sekunder, så Aabyhøj nu fører 33-28. De to holds forsvar får dog bedre fat i resten af perioden. Aabyhøj er i front med 6 point flere gange og fører 41-35 med to et halvt minut igen. Desværre slutter hjemmeholdet derefter med at score og det udnytter gæsterne med et 7-0 run til at få en pause føring på 41-42.

Lige så flot og velspillet 1 halvleg var, lige så rodet ( specielt for hjemmeholdet ) var 2 halvleg. Det hjalp heller ikke på det for Aabyhøj at Ida Krogh ikke spillede 2 halvleg pga en skade. Perioden endte med 9-7 til Aabyhøj med masser af turnovers og brændte afslutninger. Men begge holds forsvar gjorde det også svært for modstanderne.

Hørsholm satte sig hurtigt på tingene og lukkede fuldstændigt ned for hjemmeholdet i 4. periode, som kun scorede 6 point de sidste 10 min. Anført af Ivana Jovanovic og Sidney Reilly styrede gæsterne tingene og det var aldrig spændende til sidst. Så det endte med en forholdsvis sikker sejr på 69-56 (24-20, 17-22, 9-7, 6-20)  til det fortsatte ubesejrede tophold. Kristine Risager havde også en rigtig 4 periode for gæsterne inden hun blev fejlet ud.

Hørsholm spiller igen på onsdag hjemme mod Værløse Blue Hawks, mens Aabyhøj får besøg BMS Herlev Wolfpack næste lørdag.

Topscorer i dagens kamp blev:

Aabyhøj IF - Alberte Rimdal 17 point, Caroline Wich 15 point og Stephanie Mannemar 8 point.

Hørsholm 79ers - Sidney Reilly 23 point, Ivana Jovanovic 10 point og Alyssa Radar 10 point.