Nyheder

BK Amager tager DM titlen foran en helt fyldt Nørrebrohal

Stevnsgade Basketball skulle vinder i DM-finale 4 mod BK Amager for at forlænge serien til en 5. og alt afgørende kamp mens BK Amager med en sejr kunne blive danske mestre.

Amager tog teten lige fra starten af kampen. Deres momentum fra kamp 3 lod de ikke slippe og på trods af at være på udebane kom de foran 5-0 allerede efter 1 minut. På denne dag ville Stevnsgade dog ikke tillade at Amager fik for stort forspring, og kampen vævede frem og tilbage i 1. Periode som Amager vandt 20-14.

2. periode var ikke meget anderledes, men Amager fik dog øget føringen til 38-30, bl.a ved mange gode skud udefra.

Efter pausen fik Stevnsgade endelig lidt medvind og formåede at komme helt tæt på 37-38 ved et straffekast af Taylor Gleason efter blot 2 minutter. Amager forsatte dog med at vise høj klasse under pres, og deres træfsikkerhed var strålende fra alle positioner. Stevnsgade kom ikke tættere på og efter 3 perioder stod den 56-47 til Amager.

4. periode var konstant præget af at Stevnsgade forsøgte at komme tæt på, men hver gang kunne Amager svare tilbage, og Stevnsgade kom aldrig tættere på en 6 point. BK Amager vinder 75-69 og derved klubben 5. DM-guld.

Ida Klussmann og Maria Dinesen fra Amager var kampens bedste skytter, men årets spiller Geraldunn Leaupepe var storspillende i alle spillets facetter, hvilket også gjorde hende til Finals MVP.

Taylor Gleason fra Stevnsgade blev kampens topscorer med 33 point. For BK Amager scorede Geraldunn Leaupepe 16 point og Ida Klussmann 15 point.