Nyheder

BK Amager slår BMS Herlev Wolfpack

Lørdag eftermiddag gæstede BMS Herlev Wolfpacks Dameligahold BK Amager. BK Amager løb med sejren efter en spændende afslutning.

Begge hold startede lidt nervøst. BMS startede alligevel kampen bedst ud og bragte sig foran 4-7. BK Amager kom tilbage i kampen efter, da de fik trukket fejl og bragte sig foran 10-7 på straffe. BK Amager beholdt den smalle føring resten af perioden og vandt perioden 23-19.

BK Amager startede anden periode bedst ud og bragte sig i front med 27-19. Først efter 3 min kom BMS på scoringstavlen. I løbet af resten af perioden bragte BMS med Katrine Jessen i spidsen sig tilbage i kampen, og begge hold kunne gå til halvleg med en stilling på 38-32.

BMS havde hørt efter taktikken i halvlegen og startede anden halvleg bedst ud, da de efter solidt forsvar bragte sig i føring med et enkelt point efter en flot 3point scoring fra Emilie Gudmand. BK Amager tog sig efter en time-out sammen, og kom tilbage i kampen og kunne gå til 4. periode med en føring på 53-45. Særligt Valerie Driscoll viste en god figur med mange rebounds og flotte scoringer.

4. periode startede igen nervøst ud fra begge hold med rodet spil, hvor ingen kom til scoringer de første 3 minutter. BMS startede med at ramme kurven til stillingen 49-53. Efter endnu en lang scoringspause med hårdt forsvar fra begge hold, scorede Cecilie Overgaard 2 point til stillingen 55-59 og fik BK Amager tilbage på scoringstavlen. Ida Klussmann scorede begge sine straffe til stillingen 57-49. BMS var dog ikke klar til at give op og med Thea Mikkelsen i front bragte de spændingen tilbage i hallen og bragte sig foran med 56-57 med 2.37 minutter tilbage af 4. periode.

BK Amagers viste dog til slut deres erfaring i Dameligaen. Særligt Ida Klussmann og Maria Dinesen fik bolden i kurven, og stillingen var 63-58 med 47 sekunder tilbage. Katrine Jessen kæmpede til det sidste og scorede til 60-63. Det var dog ikke nok, da Maria Dinesen med 7 sekunder tilbage efter en spektakulær assist fra Valerie Driscolls hoved førte til kampens sidste scoring til 65-60. Kampen endte således med en sejr til BK Amager med resultatet 65-60 efter et tæt opgør. BK Amagers erfaring og fysik gjorde udslaget mod et hårdtarbejdende, talentfuldt BMS hold.

Kampens topscorer blev fra BMS Herlev Wolfpack Katrine Jessen med 19 point. Thea Mikkelsen scorede 14 point og Cecilie Jessen 8.

For BK Amager scorede Ida Klussmann 18 point. Valerie Driscoll havde 17 point og 22 rebounds og Cecilie Overgaard med flotte 16 point i sin comebacksæson.