Nyheder

BK Amager sejr efter svingende præstation mod Aabyhøj IF

BK Amager viste glimtvis spil af høj klasse i hjemmesejren over Aabyhøj, men gæsterne formåede hele tiden at slå hjemmeholdets rytme i stykker.

Efter en jævnbyrdig 1. halvleg blev kampen afgjort i 3. periode, hvor hjemmeholdet sikrede sig en afgørende føring. Gæsterne forsøgte at kæmpe sig tilbage, men BK Amager holdt fast og sikrede sig sæsonens 2. hjemmesejr 73-60 (22-23, 23-13, 14-6, 14-18).

BK Amager starter i et højt pres, og tvinger efter en hurtig 3’er af Emilie Fogelstrøm og en fejl under kurver på Kelly Hardeman Aabyhøj til en hurtig timeout. Det får stabiliseret tingene hos gæsterne og midtvejs i perioden er stillingen 11-11. Begge hold har problemer forsvarsmæssigt og holdene skiftet til at score. Perioden ender 22-23 til gæsterne fra Aabyhøj.

BK Amager starter 2. periode med 3 hurtige scoringer, og hjemmeholdet får lukket af i forsvaret. Aabyhøj scorer således kun 4 point i første halvdel af perioden, og BK Amager får skabt til et 10 points forspring 37-27. Aabyhøj får reduceret til 40-34 med godt 2 minutter tilbage, men BK Amager slutter perioden bedst, og med en flot 3’er af Emilie Fogelstrøm i de døende sekunder er stillingen ved halvleg 45-36.

Efter pausen får BK Amager lukket af i forsvaret. Hjemmeholdet øger med et 7-0 run forspringet til 52-36, og gæsterne har generelt meget svært ved at komme til kvalificerede afslutningen i denne periode. Med godt 3 minutter tilbage fører BK Amager 58-38, og kampen er reelt afgjort. BK Amager vinder perioden 14-6 og stillingen er dermed 59-42 inden sidste periode.

Aabyhøj giver ikke op. Holdet viser høj moral, og med indædt fight vinder de godt anført af Camilla Andersen og Bianca Morsø kampens sidste 10 minutter med 14-18, og kampen ender således med en BK Amager sejr på 73-60.

Topscorer for hjemme- og udebanehold:

BK Amager: Emilie Fogelstrøm 21, Kelly Hardeman 16, Catharina Palm 11, Emile Keller 6, Melanie Elmgren, Rikke Andersen, Anna Clara Mogensen alle 4 point, Cecilie Tvede 2, Maria Dinesen 2, Sara Bordin Hansen og Caroline Kaster begge 1 point

Aabyhøj IF: Mariyah Henley 18, Bianca Morsø og Camilla Andersen begge 11, Katrine Pedersen 8, Sophie Kjems-Krognos 7, Emilie Møller 5

BK Amager møder topholdet Virum GO DREAM på udebane fredag den 4. november kl. 20.00, og for Aabyhøj IF er næste kamp lørdag den 5. november kl. 16.00 mod Hørsholm 79ers i Hørsholm.