Nyheder

BK Amager klar til semifinalerne efter sejr over SISU

Efter en klar sejr på 74-48 i Amagerhallen over Sisu og Lemvigs nederlag i Hørsholm sikrede BK Amager sig som minimum 2. pladsen i mellemspilsgruppe 1 og dermed den ene af de to direkte adgangsbilletter til årets semifinaler.

Amager rykkede fra Sisu i 2. periode og holdt forspringet resten af kampen på en dag hvor ikke meget lykkedes for gæsterne. Der er returopgør allerede på tirsdag den 11. marts i Kildeskovshallen.

Begge hold starter noget forsigtigt og efter 5 minutters spil er stillingen blot 6-4 til Amager. I anden halvdel af perioden kommer der lidt mere gang i scoringen, og holdene skiftet til at fører. I sidste minut bringer Kiki Lund Sisu foran 14-15 med en 3’er, men Amager’s Emilie Keller svarer igen med en 3’er og Amager vinder perioden 17-15.

Emilie Keller forsætter i indledningen 2. periode med tre hurtige 3’ere og med en 2’er og et and-one spil fra Catharina Palm fører Amager 31-17 efter godt 3 minutters spil. Amager fortsætter det gode spil og udbygger føringen gennem perioden med blandt andet 6 point fra Keyona Bryant. Amager vinder perioden med hele 27-9 og kan gå til pause med en 20 points føring 44-24.

Sisu kommer aggressivt ud til 3. periode, men holdet har stadig meget svært ved at score - Sisu scorer blot 2 point i de første 6 minutter af perioden. Amager virker lidt presset de først par minutter, men de får hurtigt genvundet kontrollen og forsætter det gode spil. Amager vinder perioden 13-9, hvilket vil sige at stillingen inden sidste periode er 57-33 til hjemmeholdet.

4. periode ændrer ikke noget. Amager fortsætter med at kontrollere kampen, og Sisu kan ikke stille noget op. Amager vinder perioden 17-15 og dermed kampen med 74-48 (17-15, 27-9, 13-9, 17-15).

Amager leverede en solid holdindsats rigtigt godt anført af holdets guard Maria Dinesen, og hele 9 spillere kom på scoringstavlen denne eftermiddag. Hos gæsterne var det de rutinerede kræfter Camilla Blands og Heidi Anton der forsøgte at få holdet i gang.

Topscorer for hjemme- og udebanehold:
BK Amager: Catharina Palm 19, Keyona Bryant 13, Emilie Keller 12

Sisu: Camilla Blands og Nathalie Reshard begge 11, Katrine Dyszkant 8

Kampens spiller WOM: Maria Dinesen 6 point, 12 rebounds og 9 assists

Referat skrevet af Theis Olsen, BK Amager