Nyheder

Årets træner og spiller i DL kåret

I forbindelse med lørdagens 3. DM-finale mellem Hørsholm 79ers og Stevnsgade Basketball blev årets træner og spiller i DL 2017/18 kåret.

Årets træner blev valgt af ligaens trænere, som pegede på Hørsholm 79'ers' Jesper Krone.

Det er 2. gang at Jesper Krone løber med æren, senest skete det i sæsonen 2015/16 hvor Jesper hvar træner for BK Amager.

Ligaens spillere havde fået til opgave at kåre årets spiller og flertallet pegede på 79'ers' Maryah Sydnor. Den 25-årige spiller fra USA snitter i denne sæson 17,2 point, 11,2 rebounds og næste 3 assists pr. kamp.

Stort tillykke til begge skal lyde fra Dameligaen med præstationerne i løbet af sæsonen.

På billederne som er leveret af Markus Kluge er Jesper Krone, Maryah Sydnor samt DL`s  forretningsfører Robert M. Rømer.

Du kan se alle kåringer og de tidligere kåringer i DL ved at klikke her.