Nyheder

Årets spiller i DL

Den vel nok mest prestigefyldte award der gives mod slutningen af sæsonen er Årets Spiller. 

Det er en award bestemt af spillerne i ligaen til den bedste spiller i Dameligaen 2014/15.

Spillerne havde 1 stemme som de kunne stemme på den spiller, de synes havde været den bedste i denne sæson uanset om det var egen klub eller et af modstanderholdene.

Valget faldt på amerikanske Nathalie Day, der spiller for Lemvig Basket.

Udover at være den spiller, der fik flest stemmer af de øvrige spillere i ligaen dominerede Nathalie Day også statistikkerne. Hun var den mest scorende med næsten 25 points pr kamp og bedst reboundende med næsten 14 rebounds pr kamp. Ydermere spillede Nathalie en sæson med en effektivitet på over 30 pr kamp.

Prisen blev overrakt til Nathalie Day ved Lemvigs sidste kamp, lørdagens bronzekamp i Amagerhallen.

Bemærk i øvrigt at Åbyhøjs træner Thomas Johansen havde forudset det. I sit preview d. 16/10 skrev:"Jeg tør godt sige allerede nu. Nathalie Day bliver årets spiller i dameligaen.”