Nyheder

All Star 2014 - referat

Det blev en succes uden lige, da damernes All Star Game 2014 fandt sted på Frederiksberg søndag eftermiddag.

To hold udvalgt af de to trænere, Hrannar Holm og Thomas Johansen skulle under navnene Team merebuepaa og Team Festina, spille årets showkamp, og underholdende blev det.

Første periode manglede, modsat resten af kampen dog en smule tempo og præcision. Brændte skud og turnovers satte sit præg på perioden, men efterhånden som minutterne gik, blev brændte skud udskiftet med point og turnovers flot sammenspil.

Stillingen efter første periode var 16-14 til Team merebuepaa og det så fornuftigt ud for Hrannar Holms piger.

Der kom mere fart i kampen i 2. periode, hvor flere spillere udmærkede sig. Catharina Palm Jensen som normalt spiller for fra BK Amager spillede en god 1. halvleg med 11 point. Derved var hun mest scorende for Team merebuepaa, mens Team Festinas topscorer var Natalie Reshard med 16 point. 

Samlet set var det Team Festina der spillede bedst i 2. periode, og derfor kunne de også gå til pause med en 3- points føring på: 33-36.

2. halvleg viste for alvor hvad de bedste danske damespillere er i stand til. Højt tempo og et flydende spil gav de mange fremmødte god underholdning og grund til at arrangementet bør bestå fremadrettet i dansk damebasket.

Begge hold gav alt hvad de havde og perioden var utrolig tæt, 25-24, til stillingen: 58-60.

Starten af 4. periode var tæt og for Team merebuepaa var det specielt Catharina Palm Jensen og Sofia Sheikh der gjorde det godt med 6 og 4 point i perioden.

For Team Festina var der flere spillere der gjorde det godt, og samarbejdet på holdet var i top. Hrannar Holm blev midt i perioden da Team Festina kom foran med 9 point tvinges i timeout. Selvom det hjalp lidt på hans holds spil, var det Team Festina der dominerede fra midten af perioden og frem. Derfor kunne de fortjent trække sejren i land efter de 4 perioder og kalde sig vindere af dette års All Star Game.

Desværre gør manglende statistik det umuligt at fremhæve flere statistikke og point i kampen. Et er dog sikkert. Det var en fantastisk kamp og en utrolig stemning der var at finde i Bülowshallen.

Kampen sluttede: 72-80 til Team Festina!

Efter kampen blev præmie overrakt til kampens MVP, sponseret af Festina, som i år blev Julie Forster, der var publikumsfavorit i kampen og modtog halvdelen af afgivne stemmer.

3 points konkurrencen blev vundet af Emilie Schirmer med 11 point, efter finalerunde mod Rebecca Houmøller fra Horsens BC. Konkurrencen var præsenteret af DBJO og merebuepaa.com

Du kan se fotos fra arrangementet her.

Referat skrevet af Simon Ravn fra DBJO