Nyheder

Åbyhøj IF vinder i Søndersøhallen

Lørdagens opgør i Søndersøhallen var præget af to skadesramte hold.

Åbyhøj var uden to af Åbyhøjs tre største profiler Kelly Meredith og Sofie T.P. og Værløse var uden Janet Hatfield, Hanna Shiekh, Marian Sheikh og Berit Schelde.

I fravær af profiler måtte andre spillere steppe op.  For Åbyhøj spillede Julie Højer en flot kamp (19 p/8 reb). Altid farlige Maria Jespersen scorede 24 points, hvoraf 10 p var fra straffekastlinien.

For Værløse spillede Safia Sheikh (18p/6 reb) en flot kamp for Værløse og Rikke Fabricius sled hårdt under kurven (20 points/7 reb).

Kampen startede med et lille overtag fra Åbyhøj, men Værløse fik midt i perioden udlignet til 11-11. Efter 1.periode var Værløse foran 21-20.

I 2.periode fulgtes de to hold ad. Der var ikke noget større forskel end 3 points mellem de to hold.

For Værløse var Safia Sheikh og Rikke Fabricius eneste trusler. Julie Højer var en en-mands hær for Åbyhøj.
Ved en scoring fra Tine Randrup i sidste sekund kunne Åbyhøj bringe sig for an med 37-39 - kampen var stadig helt åben.

I 3.periode startede med et momentum fra Åbyhøj. Åby gik fra 2 points føringen ved pausen til 41-57 midt 3.periode. Åbyhøj var flyvende og Værløse havde svært ved at finde løsninger på at åbne Åbyhøjs forsvar.

Anden halvdel af 3.periode udvekslede holdene scoringer, så efter 3.periode var stillingen 46-60.

I 4.periode fortsatte dominansen og på et tidspunkt var Åbyhøj foran med 20 points. Værløse blev ved at kæmpe og en solid afslutning af hjemmeholdet var at kampen kun blev et 12 p nederlag.

Slutfacit var altså en 12 points sejr på  60-72. Det var ikke nogen køn kamp, men begge hold kæmpede hårdt hele kampen.

Det blev altså til en fortjent sejr til Åbyhøj og den indbyrdes kamp mellem de to hold er således 1-1.