Nyheder

Aabyhøj IF sender Stevnsgade BBK hjem med nederlag i bagagen

Åbyhøj tabte deres første kamp i sæsonen mod Stevnsgade, en kamp med høj score hvor Stevnsgades Amerikanere gjorde hvad der passede dem. Dengang tabte Åbyhøj med 18 point.

Det skulle dog vise dig at blive en svær kamp for Stevnsgade i dag.

Åbyhøj mødte forberedt op til kampen og det skulle vise sig at være udslagsgivende.

Kampen starter med en Åbyhøj scoring og holdet fortsatte ufortrødent med at score point i første periode samtidig med at forsvaret var godt forberedt.

Første periode ender 31-17 til Åbyhøj. Det hul fik Stevnsgade aldrig lukket og det tætteste holdet fik bragt forspringet ned på var 9 point 3 min. Inde i anden periode. Åbyhøj spiller hurtigt og aggressivt og får mange fastbreaks de udnytter.

I det hele taget bliver bredden på holdene i den grad en forskel. Alle spillere for Åbyhøj scorer og er en trussel og forsvarsmæssigt leverer alle en solid indsats. Det lykkes bl. a. at holde Julie Forster fra stevnsgade på 10 rebounds, halvdelen af hvad hun tager i snit.

I anden halvleg kommer Stevnsgade ud med et zone press og efterfølgende zone, men hjemmeholdet er for effektive og bliver ved med at score. Især Bianca Morsø og Maria Jespersen volder udeholdet store problemer med deres hurtige drives til kurven. Kampen ender med en fortjent Åbyhøj sejr på 19 point 83-64

Topscorer for Åbyhøj er Bianca Morsø med 23 point og Maria Steen med 21point, 9 rebounds, 7 assist og 7 steals.

For Stevnsgade scorer Iben Soltau 26 point i hendes debut for Stevnsgade.