Nyheder

79’ers var stærke for SISU

SISU kom fra en lige kamp i Virum og gæsterne fra Hørsholm 79ers havde endnu ikke tabt.

Gæsterne viste en stabilitet og bredde igennem hele kampen, der helt klart blev afgørende. At hjemmeholdet, som i forvejen ikke har samme bredde, måtte undvære U-landsholdsspilleren Helene Dalsgaard under kurven, gør ligeledes opgaven svær.

Første periode viste en ok sisu offensiv, men en defensiv hvor gæsterne dog fik frit syn fra 3p stregen – 79’ers var gode til at få bolden enten skippet fra wing til wing, eller ud via posten, som straffede hjemmeholdets rotationer, eller mangel på samme. Perioden slutter 14-18 efter at holdene har delt 50/50 på det meste i hele perioden.

2. periode stod der 79’ers på og da de to hold gik til pause ved stillingen 28-45 og hjemmeholdet, så ikke rigtig ud som om, at de var til stede. Der var enkelte lys her og der, hvor Josefine Vincents kom ind med energi og vilje samt Josefine Haabegaard, som tog kampen op mod de større og mere erfarne modstandere.

Anden halvleg mindede lidt om den første – gæsterne scorede jævnt og variede inside og bag 3’eren, med flere forskellige profiler. Størst for 79’ers var Maryah Sydnor, som slutter med en pæn dobbelt-dobbelt, 23p og 10 reb.

For hjemmeholdet lå det store slæb primært hos Catharina Palm Jensen og Kama Griffits. Førstnævnte er altid en trussel og sluttede kampen med 12p og 9 reb. Kama scorede ligeledes 12p, et tal, som nok skal lidt i vejret, hvis hjemmeholdet skal have en chance for at spille med blandt de bedste hold i rækken.

Efter kampen, har SISU’s amerikanske guard Lauren Chase, valgt at tage hjem pga. en privat situation i Washington DC. En beslutning, som klubben naturligvis respekterer. Erstatningen er allerede fundet og er på vej over Atlanten.