Nyheder

500 til Dameligabasket

Når næstsidste runde i mellemspillet løber af stablen lørdag den 28. februar er der al mulig grund til at tage til Hørsholmhallen.

Under sloganet "500 til Dameligabasket" inviterer Hørsholm 79ers nemlig til 2 x topbasket i DL.

Stevnsgade Superwomen har nemlig indvilget i at flytte sin hjemmekamp fra Nørrebrohallen til Hørsholmhallen og derved afvikles der 2 kampe denne lørdag eftermiddag.

Kl. 14:00 tager Hørsholm 79ers mod Lemvig Basket og umiddelbart derefter kl. 16:00 spiller Stevnsgade Superwomen mod BK Amager.

Der står masser af vigtige point på spil og alt kan ske endnu i mellemspillet. Så der er alt mulig god grund til at tage i Hørsholmhallen og se det bedste fra toppen af DL.