Nyheder

5 erfarne fortsætter i 79ers

5 erfarne spillere fortsætter i den nye sæson på Hørsholm 79ers dameligahold.

Det drejer sig om Anne Deleuran, Maja Gerlyng, Amalie Bonde og Line Piechnik, som alle igen trækker i Hørsholm-trøjen. Den 5. er dameholdets mangeårige anfører Katrine Hounsgaard Velosa, som nu fungerer som Team Coordinator for dameholdet.

Efter endt sommerferie til spillerne, så har head coach Nemanja Jovanovic i dag haft den første træning med Hørsholm 79ers nye damehold.

Foruden de nævnte erfarne gengangere, så er der ligeledes glædeligt gensyn til mange af de yngre spillere, som også var en del af holdet i den forgangne sæson. Flere af disse spillere har over sommeren trænet på U18 damelandsholdet, som starter deres EM kval kampe i næste uge.

Du kan se mere på 79ers hjemmeside.