Nyheder

31-0 run i 3. periode afgjorde mandagens kamp i DL

Kampen mellem Stevnsgade Basketball og Værløse BBK var blevet ændret fra lørdag til mandag i Nørrebrohallen. Det var Dameligaens nr. to der tog i mod Dameligaens nr. fem.

Det var dejligt at se at Didde Vestdam, der har spillet alle sine ungdomsår i Stevnsgade, var tilbage i Dameligaen, hvor hun nu spiller for Værløses unge talentfulde hold.

Værløse  kampen startede bedst og er efter godt 3 minutter foran med 4-6 og med 3 minutter igen er stillingen 8-11 til Værløse. Det var sidste gang, at Værløse var foran i kampen. Stevnsgade lavede et  15-5 run på Værløse og bragte sig foran inden pausen med 33-23. Stevnsgade vinder første periode 14-11 og anden periode 19-12.

Første halvleg havde været rimelig jævnbyrdig, men i tredje periode satte Stevsgade forsvars turboen til ved stillingen 35-25. De sidste 7 minutter af tredje periode vinder Stevnsgade 31-0 - og så var den kamp naturligvis afgjort. Stevnsgade viste i denne periode det aggressive forsvarsspil, som holdet kan spille og som afgør kampe. Stevnsgade vinder tredje periode 33-4.

Fjerde periode bliver igen jævnbyrdig. Holdene spiller uden den store nerve, da kampen er afgjort og bytter pænt point resten af kampen. perioden vindes i gen af Stevnsgade 18-14 og kampen 84-41.

Hos Stevnsgade scorede Emile Heseldal og Ida Tryggedsson Preetzmann 54 point - Ida fire mere end Emilie. men det var igen en kollektiv forsvarsindsats, der gjorde udfaldet. Hos Værløse blev Paige Cashin og Emilie Janner blev topscorere for Værløse med henholdsvis 13 og 11 points.

Fire hold er nu klar til semifinalerne, men det er stadigt lidt usikkert, hvem som tager 2. 3. og 4. pladsen og derfor usikkert hvem som møder hvem.