Nyheder

1-1 efter hjemmesejr til BK Amager

BK Amager vandt lørdag eftermiddag den 2. semifinale mod Stevnsgade SuperWomen med 80-66 (19-9, 15-25, 22-16, 24-16) efter en overbevisende afslutning.

BK Amager var foran 56-50 inden sidste periode og fik i starten af 4. periode hurtigt bragt føringen op på 10 point. En føring der blev fastholdt til midtvejs i 4. periode, hvor hjemmeholdet med et 10-0 run lukkede kampen, og dermed udlignede til 1-1 i semifinaleserien.

BK Amager starter kampen bedst og får med 3 hurtige scoringer af Portia Durrett bragt sig foran 6-0 inden Stevnsgade kommer på tavlen. Hjemmeholdet flytter bolden hurtigt i angrebet og får skabt sig åbne skud, hvilket Emilie Fogelstrøm udnytter med tre 3-point scoringer i perioden. BK Amager vinder 1. periode 19-9.

Stevnsgade overtager initiativet fra starten af 2. periode og får hurtigt reduceret til 19-13. Gæsterne forsætter med at lægge pres på hjemmeholdet, og med en 3-point scoring bringer Tea Jørgensen gæsterne foran for første gang 25-27 midtvejs i perioden. BK Amager får stabiliseret tingene, og Ida Klussmann lukker perioden med en flot tre’er til halvlegsstillingen 34-34.

Stillingskrigen fortsætter efter pausen, hvor holdene skiftes til at føre, og med små 2 minutter tilbage af 3. periode er stillingen stadig helt lige 50-50. Emilie Keller lukker perioden med to 3-point scoringer, og bringer dermed BK Amager foran 56-50 inden sidste og afgørende periode.

BK Amager fortsætter overtaget i starten af 4. periode og bringer hurtigt føringen op på 10 point 63-53. BK Amager holder sig foran med 10 point via stillingerne 65-55, 68-58, 70-60 inden holdet med et 10-0 run afgør kampen med godt 2 minutter tilbage på uret. Stevnsgade SuperWomen får pyntet lidt på resultatet i de sidste minutter, men det ender med en sikker hjemmesejr på 14 point.

Topscorer for hjemme- og udebanehold:
BK Amager: Portia Durrett og Emilie Keller begge 20, Ida Klussmann og Emilie Fogelstrøm begge 12, Catharina Palm 8, Melanie Elmgreen 4, Cecilie Tvede og Maria Brask begge 2


Stevnsgade SuperWomen: Ida Preetzmann 15, Maja Gerlyng 11, Katrine Dyszkant 10, Alberte Dokkedal 8, Tea Jørgensen 7, Hanna Sheikh 6, Simone Ceccardi 4, Elisabeth Brynaa 3, Anna Sofie Åström 2

3. kamp i semifinaleserien spilles på tirsdag den 22. marts kl.19.30 i Nørrebrohallen.